
Syvsten IF lod champagnen springe på Sæby stadion
8. november 2010 - kl. 4:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter sidste søndag at have sikret sig oprykning til serie 2 da forfølgerne tabte, skulle der sluttes af med maner i den sidste kamp i år.
Det skete lørdag på Sæby stadion, hvor Skjold Sæby og Syvsten IF tørnede sammen. Syvsten lagde fra første fløjt et hårdt pres på Sæby, og det resulterede også i en scoring efter få minutters spil. Efter at være kommet bagud fik Sæby et par gode forsøg, men herefter var der stort set kun et hold på banen, inden pausen stod der 4 – 0 til Syvsten.
Anden halvleg formede sig stort set som første halvleg, med et slut resultat på 6 – 1 til det nye serie 2 hold fra Syvsten IF.
Oprykningen kommer ikke overraskende for klubben, da holdet har spillet 11 kampe i træk uden nederlag og har bevist, at selv i de tætte kampe besidder de en vilje til at afgøre kampene.
I klubben har vi også gjort meget ud af at netop sammenholdet fungerer, det er en af de vigtigste ambitioner i vores klub, for uden sammenhold vinder man ingen kampe.
Nu skal vi lige have overstået afslutningsfesten næste weekend, så trækker vi ellers i arbejdstøjet og vil arbejde på nogle nye tiltag til den nye sæson som serie 2 klub, slutter Dan Kristensen fra Syvsten IF.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Syvsten IF lod champagnen springe på Sæby stadion' til en bekendt