Nye gydemuligheder for ørred i Sæby å….

Nye gydemuligheder for ørred i Sæby å….

6. november 2010 - kl. 2:42 - af

….Elfiskeri er dog stadig nødvendig – desværre.


Gydetiden for hav / – og bækørred nærmer sig hastigt og i Sæby å med tilløbsbække, er der i oktober anlagt ca. 350 m2 nye Gydebanker.

Gydebankerne er småsten udlagt i vandløbet i et lag på 20-30 cm. Der er anvendt ca. 90 m3 grus (135 ton) bestående af småsten sorteret i bestemte størrelser.

De største og mest tilgængelige Gydebanker kan ses i Sæbygård skov ved Humlebroen og bag friluftsenen ved Skovlyst.

Gydegruset er udlagt af medlemmer fra Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og omegn i samarbejde med lodsejere og Frederikshavn kommune. Gruset betales af lystfiskerne via fisketegnsmidlerne og formålet er at fremme selvproduktionen af ørredyngel i Sæby å og dermed hen af vejen reducere udsætningerne.

Naturlig ørredyngel overlever langt bedre en opdrættet udsat yngel, fordi de er tilpasset forholdene i vandløbet.

De nye gydebankerne er et tiltrængt løft til vandsystemet og det er nødvendigt at fortsætte arbejdet og anlægge flere i årene fremover. Dette fremgår tydeligt af seneste udsætnings plan for Sæby å udarbejdet af DTU AQUA i 2007.

Som bekendt er passageforholdene for havørred ved Sæby Vandmølle særdeles vanskelige. Derfor har det været nødvendigt at elfisket nedstrøms Frederikshavnvej. De fangede havørreder er genudsat oven for Sæby Vandmølle, således de kan nå frem til såvel eksisterende som nyanlagte gydepladser.

Det er lystfiskerforeningens håb at projektet med et omløbsstryg gennemføres snarest.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye gydemuligheder for ørred i Sæby å....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger