Marie og Børge holder marked…..

Marie og Børge holder marked…..

4. november 2010 - kl. 10:19 - af

Syltet surt og sødt, sirupslagkage, småkager og alverdens andet guf i glas, på flasker og i dåser. Spændende samlinger og gode historier.
Juletræet er tændt og nisserne fundet frem til weekendens julestue den 6. og 7. november hvor Marie Schram og Børge Iversen slår dørene op på V. Idskovvej i Dybvad. Bordene er fyldte, og der er pyntet op i den hyggelige lade og stald. Marie tænder ovnen og har arbejdende køkken med fremstilling af lækkert bagværk, som kan købes varmt og duftende direkte fra ovnen. Børge er mand for en god historie, og så har han også sat nogle af sine egne lokalhistoriske udgivelser til salg.
I de sidste to år har vi ikke haft vores julestue, fortæller det flittige par, men i år har vi besluttet os for at gøre det igen.

Sødt og surt
Vi synes, det er så hyggeligt, og så vil vi bare så gerne vise nogle af vores ting frem, lyder det fra Marie og Børge, som samtidig benytter lejligheden til at sælge ud af sommerens og efterårets høst fra egen have.
Der en næsten ikke grænser for, hvad de besøgende kan få med hjem. Syltede græskar, blommesaft, hybenmarmelade m.m., men også kager på dåse, lagkager, krydderkager og sandkager sælges. Det hele fås til moderate priser.

To samlere
Det er altså ikke nogen helt traditionel julestue de besøgende kan se frem til. Det aktive par erkender blankt, at de begge er samlere. F.eks. kan gæsterne beundre Maries fantastiske samling af dåser i alle mulige størrelser. Kun ganske få af dem er nye modeller, mens rigtig mange stammer fra Maries mor og bedstemor. Madam Blå troner side om side med grydelåg og dørslag, mens der i den anden ende af lokalet kan beundres en større samling af sten Børge har fundet gennem årene. Hver sten har sin egne historie.
Børge og Marie er klar, og håber at rigtig mange har lyst til at kigge forbi V. Idskovvej 12 – det er lige Ved vejs ende!!!

Red

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Marie og Børge holder marked.....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger