Mange bedsteforældre tog børnebørnene med…

Mange bedsteforældre tog børnebørnene med…

23. oktober 2010 - kl. 0:09 - af

på Sæby Museum i efterårsferien.

På Sæby Museum har de i dagene 19.-21. oktober afholdt et uhyggeligt arrangement. Der har været mange besøgende både i den uhyggelige kælder og ovenpå til hygge-sysler. Mange af de besøgende var bedsteforældre med deres børnebørn. Det er jo også en god idé, at lære børnebørnene nogle af de ting, man selv kan huske at have haft det sjovt med som barn, så der er blevet lavet alt lige fra kastanjedyr og kartoffeltryk til tude-kartofler og uhyggelige masker. Derudover har mange af børnene også lavet trylledrik med bl.a. drageblod og øjne fra firben som ingredienser.

I den uhyggelige kælder havde heksen Tusnelda forlagt navnet på sin kat. Børnene var gode til at hjælpe hende med at finde det – også selvom det indebar at stikke hånden ned i spande fulde af ækle trylleingredienser. Dog kunne synet af selve heksen og tanken om, hvad der mon lurede nede i den mørke kælder skræmme enkelte børn fra at deltage. Men det skal nævnes, at alle børn kom op af kælderen i god behold – ingen børn forsvandt altså på magisk vis under arrangementet.

Torsdag aften blev hele Sæby Museum mørklagt, så uhyggen bredte sig fra kælderen og rundt i hele museet. Der skulle findes trylleingredienser i kælderen og det hemmelige rum med dragekagen skulle også opstøves. Alt sammen i lommelygtens skær. Så var det jo rart at have enten en bedsteforælder eller sin mor og far at holde i hånden. Især når man undervejs kunne møde både hekse, mumier og blodige lig. Børnene kunne deltage i konkurrencen om en mystisk pakke med hemmeligt indhold. Vinderen blev Laura Birk, Sæby. Hun blev udtrukket blandt ca. 50 besvarelser.

Der har været stort lokalt fremmøde til efterårsarrangementet, men der har også været en hel del turister – både danske og udenlandske, der har benyttet lejligheden til at besøge både Sæby og Sæby Museum. I alt ligger besøgstallet på over 300 mennesker i løbet af disse dage i efterårsferien. Så alt i alt har det været et meget vellykket arrangement.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mange bedsteforældre tog børnebørnene med...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger