Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo overalt i Kommunen

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo overalt i Kommunen

22. oktober 2010 - kl. 0:24 - af

Nu skal alle grundejere bekæmpe kæmpebjørneklo overalt i Frederikshavn Kommune.

Plan og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune besluttede den 31. august, at der nu skal ske bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Frederikshavn Kommune i lighed med vore nabokommuner – sag nr. 10/7925. Inden planens endelige vedta- gelse er et udkast til indsatsplanen fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Udkastet kan ses på bibliotekerne, i borgerservice eller på kommunens hjemmeside: www.frederikshavn.dk/borger/Naturogmiljø/ Bjørneklo-indsatsplan.pdf

Planen gælder for hele den geografiske udstræk- ning af Frederikshavn Kommune. Den får virkning for alle lodsejere i kommunen, herunder kommu- nen selv, parcelhusejere, virksomheder og ikke mindst landmænd. Planen ventes at træde i kraft den 1. april 2011.

Planen forpligter grundejere til at bekæmpe forekomster af bjørneklo på ejendommen. Bekæmpelsen skal ske i starten af plantens vækstsæson. Det er nødvendigt, at bekæmpelse sker i 3 omgange årligt indtil planten er udryddet i området:

– første gang inden den 10 maj,

– anden gang inden den 5. juni (ved manuel bekæmpelse) eller inden udgangen af juni ved kemisk bekæmpelse (sprøjtning med round up – glyphosat bio).

– Sidste bekæmpelse skal ske inden udgangen af juli, hvor evt. genvækst og planternes ”panik”- skærmsætning skal bekæmpes.

Planens mål er en hel eller delvis udryddelse af kæmpebjørneklo i kommunen. Planten er en invasiv art, og den er meget giftig for mennesker. Kommunens væsentligste tvangsmiddel for at få planen opfyldt vil være politianmeldelser, hvis ikke et påbud til en grundejer umiddelbart bliver fulgt. For landmænd, der modtager enkeltbeta- lingsstøtte indebærer en vedtagen plan, at bjørneklobekæmpelsen på ejendommen bliver omfattet af kravene om krydsoverensstemmelse (KO-kontrol). Sker bekæmpelsen ikke kan land- mænd derfor foruden politianmeldelse og bøder risikere et træk i støtten.

Bemærkninger til planen skal være kommunen skriftligt i hænde inden den 22. december. De vil indgå i Plan og Miljøudvalgets endelige behandling og godkendelse af planen.

Spørgsmål til indsatsplanen kan rettes til: – Sagsbehandler biolog Keld Kollerup Kvist

lokal 9845 6369, TF-Myndighed

– Naturmedarbejder Søren Hoff Brøndum lokal 9845 6203 / 2965 6913, Park&Vej

– Udvalgsformand for Plan og Miljø, John Christensen 2080 2840

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo overalt i Kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger