Sådan gemmer du årets æblehøst

Sådan gemmer du årets æblehøst

21. oktober 2010 - kl. 10:24 - af

Mange æblesorter kan gemmes til langt hen på vinteren, hvis man altså har et egnet sted at have dem stående. Det kan være lidt af et problem i moderne huse, der sjældent er udstyret med en kølig kælder eller et andet velegnet rum .

Men det er der råd for. Ifølge Haveselskabets eksterne æbleekspert, Boi Jensen, der er podemester og planteskoleejer, behøver du blot en carport, garage eller lignende og nogle nyttige tips til, hvordan du bedst opbevarer din æblehøst.

Gem æblerne i carporten, for så længe der ikke er mere end fem frostgrader om natten, kan æblerne stå inderst i carporten. De skal ligge i åbne plastposer, der er pakket i kasser af træ, pap eller plast, som kan stables. I begyndelsen ligger æblerne tæt med mange lag ovenpå hinanden, men efterhånden som de bliver spist og nogle rådner og smides ud, bliver der mere plads og færre lag.

Æblerne holder sig friske længere, når de ligger i plastposer. Fordampningen fra æblerne nedsættes, og så kan de heller ikke så nemt smitte hinanden med råd.

Beskyt æblerne mod frostgrader og sultne mus. Når der loves mere end to graders frost, dækkes æblekasserne til med tæpper, flamingo, eller hvad man ellers kan finde, men når der er risiko for mere end fem graders frost, skal hele æblelageret ind i redskabsrummet, som helst skal være isoleret.

Og så er det også vigtigt, at æblerne står i sikkerhed for mus. De kan nemlig også godt lide æbler. Stil derfor æblekasserne på paller med fire påsatte ben af stålrør. Benene skal ca. være 18 cm høje, så æblerne kommer i musesikker højde.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sådan gemmer du årets æblehøst ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger