”Syng sammen aften” på Sæbygård Slot
19. oktober 2010 - kl. 12:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kræftens Bekæmpelses lokaludvalg i Sæby inviterer som tidligere år alle interesserede til ”Syng sammen aften” i Sæby gård slotskælder torsdag den 4. november. Her vil der, som tidligere år, blive budt på sang, musik, underholdning og ikke mindst god mad og efterårshygge.
Formand Emmy Jakobsen glæder sig til at byde velkommen i slottets kælder, der indbyder til fest og samvær og til de kendte Sæby musikere Reinhardt, Birthe Frahm, Bjørn Lundby og Vibeke Brynje, der om nogen kan synge, spille og lede aftenens fællessang og underholdning.
Lokaludvalget glæder sig til at give alle interesserede en oplevelse i kønne omgivelser, at dele livsglæden med andre og ikke mindst støtte kræftsagen. Der bydes på salg af lotteri og andre ”hemmelige” indslag aftenen igennem.
Tilmelding til aftenens arrangement skal ske til formand Emmy Jakobsen eller næstformand Ditte Knudsen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af ' ”Syng sammen aften” på Sæbygård Slot' til en bekendt