
To flotte resultater af Skjold Sæby’s U14 Drenge
17. oktober 2010 - kl. 13:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
SaebyAvis.dk var i torsdags på besøg ved IF Skjold Sæby’s baner. Her mødte vi bl.a. Per Lindgaard Pedersen, som er træner for U-14 drenge.
Han fortalte: “Vi har i U-14 Drenge (Årgang 97-98) været så gode, at vi har spillet os til en oprykningsplads til vores to 11-mandshold. Vores U-14 Drenge A hold ligger pt. nr. 2 i deres række, og de skal i weekenden møde Sulsted/Vestbjerg IF som er nr. 1. Så det er en kamp om første pladsen i puljen, og da Sæby-holdet har vundet det første opgør, er der stor gejst for en ny sejr. Holdet er dog sikker på at spille i U-14 drenge M2 rækken i foråret, hvilket er den anden bedste række under JBU (Jysk Boldspil Union) i denne årgang.
Vores U-14 Drenge B hold (2-holdet), ligger pt. nr. 1 og er ubesejret. Selvom holdet mangler at spille to kampe, blev oprykningen sikret da der sidste tirsdag blev spillet mod Bindslev/Tversted med en sikker 14-0 sejr. Så i foråret skal holdet spille i den 3. bedste række – altså U-14 Drenge A. Der er pt. følgende rækker i U-14 drenge årgangen: U-14 Drenge M, U-14 Drenge M2, U-14 Drenge A, og U-14 Drenge B.
Vi har ud over disse to 11-mandshold også to 7-mandshold i hver sin årgang, og da vi pt. er 43 spillere, får vi nok endnu et 11-mandshold til foråret.
Så der er stor succes i IF Skjold Sæby´s U-14 drenge afdelingen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To flotte resultater af Skjold Sæby's U14 Drenge' til en bekendt