SPAREKNIVEN – indlæg fra Sæby og Omegns Bevaringsfor.

SPAREKNIVEN – indlæg fra Sæby og Omegns Bevaringsfor.

15. oktober 2010 - kl. 0:38 - af

Så er sparekniven igen blevet svunget over Sæby. Denne gang gik det ud over vores museum, og vores dygtige og afholdte museumsleder Annemette Løkke Berg. Det, der især gør besparelsen ekstra træls og uforståelig er, at kniven er ført af nogle, som burde være venner af museet. Chefen for det fusionerede Nordjyllands Kystmuseum, Hans Munk Pedersen, har sammen med et flertal i bestyrelsen (fra Frederikshavn og Skagen) besluttet, at det er Sæby Museum, der må bære broderparten af de besparelser, kommunen har pålagt Kystmuseet. Således har Sæby Museum mistet 2 ud af 3 akademiske medarbejdere indenfor et halvt år. Fyringerne er naturligvis begrundet i besparelserne, og naturligvis skulle pengene findes et eller andet sted, men i støtteforeningen Sæby Museums Forening havde vi håbet på en dialog med Hans Munk Pedersen om, hvor besparelserne kunne findes, men sådan skulle det ikke være. Beslutningen om at Sæby Museums leder skulle afskediges var truffet og effektueret, inden omtalte besparelser var endelig vedtaget i byrådet, og faktisk endte det med, at sparekravet blev halveret inden den endelige vedtagelse af budgettet for 2011. Personligt er jeg meget lidt imponeret over ledelsen af Nordjyllands Kystmuseum, der i denne situation har udvist en høj grad af kynisme overfor Sæby og Sæby Museum.

Nedskæringen på Sæby Museum rammer ikke kun selve museet hårdt, men har også afledte uheldige virkninger. Annemette Løkke Berg har været meget engageret i mange kultur og turist begivenheder. Bl.a. har hun været meget aktiv i kampen for at bevare de kulturhistoriske værdier, Sæby er så kendt for. Her tænker jeg naturligvis mest på den gamle bydel omkring havnen og åen i Sæby. Mange tror fejlagtigt, at museumsfolk kun beskæftiger sig med fortiden, men det er absolut ikke tilfældet. Således har Sæby Museum under Annemette Løkke Bergs ledelse, bidraget i væsentlig grad til udvikling af oplevelsesturismen i den gamle Sæby Kommune, bl.a. med Historiestien, der leder folk fra havnen, over Jernkilden og Skovlyst, for at ende ved Sæbygård. En perfekt måde at bruge historiske steder i en moderne og nutidig sammenhæng, til glæde for både lokale og turister.

Det er mit håb, at Sæby Museum, trods de massive besparelser, også i fremtiden vil kunne gøre Sæby’s fortid til en levende del af nutiden. Uden et kendskab til vores rødder, er vi i sandhed blevet fattigere.

Med venlig hilsen

Sæby og Omegns Bevaringsforening

Lars-Henrik Hyttel (formand)

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SPAREKNIVEN - indlæg fra Sæby og Omegns Bevaringsfor.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger