Supermarkedet Lidl i Sæby udsat for tricktyveri
7. oktober 2010 - kl. 8:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En vagabond lignende mand i 40-45 års alderen, fik i går held til at snyde sig til 2.500 kr i Lidl i Sæby. Med to bundter 100 kroner sedler – tilsammen 2.500 kr – fik manden udleveret 5.000 kr, da han ønskede at veksle ved kassen.
Han fik kort sagt 2.500 kroner mere med ud af butikken, end han kom med, og inden kasseassistenten anede uråd var manden over alle bjerge.
Han beskrives som østeuropæer, klædt i rød vindjakke, og som før nævnt i alderen 40-45 år.
Politiet ledte i aftens løb efter manden i området omkring Lidl og Sæbygaard parken – dog uden resultat. Har du set noget til en mand med ovennævnte beskrivelse, hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 1-1-4.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Supermarkedet Lidl i Sæby udsat for tricktyveri ' til en bekendt