Loop og Ældre Sagen inviterer til gratis prøvetræning

Loop og Ældre Sagen inviterer til gratis prøvetræning

6. oktober 2010 - kl. 10:39 - af

Loop Cirkeltræning i Sæby holder åbent hus med gratis prøvetræning for alle, der har rundet de 50 år.

God træning i godt selskab. Det er overskriften, når Loop Cirkeltræning i samarbejde med Ældre Sagen holder åbent hus for alle, der har rundet de 50 år.

Åbent hus arrangementet foregår over hele landet tirsdag den 12. oktober og torsdag den 14. oktober, begge dage fra kl. 9.00 – 12.00. Ideen er, at give alle chancen for at opleve det anderledes træningskoncept, som foregår under afslappede former, ikke er særlig tidskrævende, og hvor alle kan være med på deres eget niveau. Uanset alder.

– Vi har valgt at åbne dørene til et arrangement, hvor vi kombinerer tilbuddet om gratis prøvetræning med hyggeligt samvær. Vi serverer kaffe, the og hjemmebag, og jeg forestiller mig, at mange vil følges med gode venner og få en god formiddag ud af det sammen, siger centerleder Lisa Farum Kristiansen fra Loop i Sæby.

Begge dage vil det være muligt at melde sig ind i Ældre Sagen, og dermed få adgang til en særlig fordelagtig medlemspris i Loop.

– Vi er glade for samarbejdet med Loop Cirkeltræning, der passer godt til vores medlemmer. Et aktivt og sundt liv for seniorer er en af vores målsætninger på sundhedsområdet, og her er Loop en god partner, siger Michael Teit Nielsen, der er udviklingschef i Ældre Sagen og primus motor for ”Aktiv Sund”.

Loops personale står begge dage klar til at hjælpe gæsterne godt i gang med træningen, der foregår ved 16 udvalgte træningsmaskiner, der sikrer en balanceret træning af kroppen i en kombination af styrketræning og kondition. Turen rundt i cirklen foregår uden ventetid, da alle skifter til næste øvelse ved et bestemt lydsignal efter 45 sekunder. Man kan træde ind i cirklen, hvor der er plads – og efter 24 minutter er cirklen gennemført to gange, og alle muskelgrupper er trænet effektivt.

– Træningen er effektiv for alle, uanset den fysiske form. Derfor kan Loop Cirkeltræning bruges såvel til genoptræning som til motion, siger Lisa Farum Kristiansen.

Loop Cirkeltræning Sæby har adresse på Sophus Falcksvej 1, 9300 Sæby. Man kan læse mere om den særlige cirkeltræning på www.loopcirkeltræning.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Loop og Ældre Sagen inviterer til gratis prøvetræning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger