Fransk dukketeater på gæstevisit i Sæby

2. oktober 2010 - kl. 0:31 - af

Lørdag den 16. oktober kl. 10.00 er der mulighed for at opleve fransk dukketeater i danske omgivelser, når Lone Nedergaard sammen med Théâtre Balsamique besøger Danmark. De kommer i Manegen – Sæby Kulturhus med forestillingen Hjerteslag, som er en forestilling om forelskelse og mødet mellem modsætninger.

Forestillingen henvender sig til de 3 – 8 årige, og historien fortælles med ømhed, følsomhed, naivitet og humor – og det gøres med borddukker og animerede former.

Når man er en stor bjørn, klodset og genert, hvordan kan man sige til en sommerfugl, at hendes slag med vingerne vækker stjernerne frem og himlen bliver så stor? Hvordan sige det til hende, der er så lille og fin, så skrøbelig og stædig?

Publikum kommer til en lysning i en skov. Et livsrum, et drømmerum. En dame sidder på en af bænkene og strikker. En mand laver lanterner. ”Værs´go, sid ned”, siger de. ”Ta’ plads her hos os!” En historie udvikler sig, en duo. Damen spiller bjørnen, og manden sommerfuglen.

Teatret er fransk, men sproget er dansk. Balsamique Théâtre er oprindelig et dansk teater, idet skuespiller Lone Nedergaard og dukkespiller Francois Boulay oprettede Balsamique Théâtre i Århus i 1999. Efter at have været aktive i 14 år i det danske teatermiljø, både hver for sig og sammen, besluttede de i 2001 at flytte til sydvest-Frankrig, men de har stadig godkendelse til at spille i Danmark.

Forestillingen varer ca. 45 minutter, og du kan købe eller reservere billetter til kr. 10,- pr. stk. på Sæby Bibliotek (tlf. 98 45 93 00) eller ved indgangen. Hvis du ønsker flere oplysninger om forestillingen, er du velkommen til at kontakte Merete Trap på tlf. 98 45 91 56 eller e-mail metr@frederikshavn.dk.

Forestillingen bliver også vist på Frederikshavn Bibliotek fredag den 15. oktober kl. 15.30. Her kan du købe eller reservere billetter på Frederikshavn Bibliotek (98 45 91 00).

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fransk dukketeater på gæstevisit i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER