Sangere fra Sæby til gospelkoncert i Hjørring

Sangere fra Sæby til gospelkoncert i Hjørring

29. september 2010 - kl. 5:31 - af

Gospelkoret Concentus har i år 15 års jubilæum, og det fejres med en stor koncert på University College i Hjørring den 1. oktober kl. 20.00
Koret holder til i Hjørring, hvor de hver onsdag øver i Højene Menighedshus, men medlemmerne kommer fra det meste af Vendsyssel.
Bla. kommer 4 sangere fra Sæby. Det er søskende trioen Karin, Conny og Leif Holm, også kendt som Trio A Capella, samt Anne-Grethe Egeborg. Sidstnævnte har været med siden koret blev startet op af dirigent Anne Roland Hejslet, tilbage i januar 1995.

Koret består i dag af ca. 40 sangere og et 4 mands orkester og det hele ledes af dirigent Claus Zielke.
Koret har indspillet 2 CD´ere og har givet mange koncerter. Koncerterne har primært været i nordjyske kirker, men også Öeltzen i Tyskland havde besøg af koret i det seneste efterår, hvor turen også gik til Kolding og Haderslev.
Korets repertoire er meget blandet. Der er både traditionelle negro sprituals som alle kan synge med på, danske sange, ballader og masser af god og livsglad gospel.

Til jubilæumskoncerten vil der også være en del af de tidligere kormedlemmer som vil være med på nogle af numrene.
Så kom og vær med til at fejre jubilæet og få en dejlig musikalsk aften.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sangere fra Sæby til gospelkoncert i Hjørring' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger