Sæby GF er i gang – nyt manpower hold er kommet til

Sæby GF er i gang – nyt manpower hold er kommet til

27. september 2010 - kl. 1:26 - af

Sæby Gymnastikforening er i gang med endnu en sæson. Der er igen i år et bredt udbud på holdbeskrivelsen, og mange familier har fundet vejen til de forskellige hold i Sæby GF. Specielt vores børnehold er i år fyldt, men det er stadig ikke for sent at forhøre sig om ledige pladser på holdene, oplyser formand, Margit Oien, Sæby GF.

Som et nyt tiltag, efter programmet er på gaden, er der nu mulighed for, at mændene i familien nu også kan komme til træning i Sæby GF. Et hold forbudt for kvinder, ”Manpower” for mænd over 25 år, ved instruktør Pia Dissing – det bli’r hårdt, svedigt og fyldt af mandehørm. Holdet starter op torsdag den 30. september. Der trænes i Sæby fritidscenter fra kl. 19.10 – 20.30 i Hal B1. Mænd, bare mød op torsdag aften.

For familiens yngste, byder foreningen på et nyt og fantastisk tiltag, Stimulastik, 3 – 12 måneders babyer/børn med mor eller far. Holdet træner torsdag fra kl. 10 – 11 i Sæby Fritidscenter Hal B2.

Kort fortalt er Stimulastik udviklet af Ergoterapeuter og er en ny træningsform for babyer, som har vundet stor indpas i Danmark. Holdet instrueres i Sæby GF af Ergoterapeut Josephine Sørensen.

Dernæst er det familiens drenge, der er fokus på. Drengefræs 5-6 år holdet med fuld fart på – og helt forbudt for piger. På Drengefræs 5-6 år er der højt aktivitetsniveau med redskabs- og springaktiviteter hver træning. Drengene udfordres her med mange forskellige ”vilde” lege. Der er fortsat plads på holdet!

Holdet instrueres af Kirsten Krogh Lunden og træner torsdag kl. 17.00-17.50 i Sæby Fritidscenter Hal B2.

For familiens kvinder/mødre/piger er der selvfølgelig også hold for. Her skal der nævnes Stram op – Aerobic. Holdet hvor du kan komme og få sved på panden samtidig med, at det er sjovt. Her styrkes alle muskler i både arme, ben, mave og ryg, og pulsen kommer i vejret, når der arbejdes for eksempel med store bolde, redondo-bolde, stepbænke, elastikker og andre redskaber. Det vil ofte være i form af cirkulationstræning. Udspænding og stræk indgår også i programmet. Holdets instruktør er Kirsten Sørensen. Der trænes i Sæby Fritidscenter torsdag kl. 18.00 – 19.25 i Hal B2.

Samtlige ovenstående hold er også beskrevet på Sæby Gymnastikforenings web-side: www.saebygf.dk

Tilmelding kan ske via web-siden eller ved at møde op til næste træning.

Er du ikke lige til nogen af de ovennævnte hold – se da Holdoversigten på www.saebygf.dk og mød op i Fritidscenteret.

Så vel mødt til endnu en sæson i Sæby Gymnastikforening.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby GF er i gang - nyt manpower hold er kommet til' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger