Sæby City Management stiftes 29. september

Sæby City Management stiftes 29. september

25. september 2010 - kl. 2:40 - af

Den 29. september stifter erhvervsforeningerne i Sæby samt en kreds af borgere Sæby City Management. Det sker kl. 18.00 i Spar Nord’s lokaler i Vestergade. Alle er velkomne.

Sæby Management har en vision for Sæby i 2024. Det år hvor vi kan fejre byens 500 års jubilæum som købstad.

Visionen har ”For Retfærdigheden” som omdrejningspunkt. Det skyldes, at den bygning rummer vigtige elementer af Sæby’s nyere historie og kan blive en fantastisk arena (mødested) for personer og organisationer, der forstår, at ”På Tværs er Fremad” i Videnssamfundet.

Sæby’s historie fortæller os, at det er gået op og ned for byen. Den første nedgangsperiode kom, da bispen i Børglum forsvandt, og kongen lod å- havnen forfalde. Den sidste nedgangsperiode truede omkring 1980, men her forstod sæbynitterne heldigvis at stå sammen og skabe ny vækst, så handelslivet på ny blomstrede, og forretningerne i den gamle bydel ikke kom til at stå gabende tomme.

Ny truer en ny nedgangsperiode. Det er i 12. time, vi udvikler et levedygtigt modspil:
Industrisamfundet gav i forhold til byens størrelse Sæby mange meget store virksomheder, og mennesker fra landsbyer og opland strømmede til Sæby for både at arbejde og handle.
I dag har vore industrivirksomheder svært ved at fastholde arbejdspladser her i landet og landsbyer og opland tømmes for mennesker, der søger ind til byerne for at arbejde i vidensvirksomheder.

I videnssamfundet opstår et nyt arbejdsmarked. Det er det arbejdsmarked, vi i Sæby skal have del i. Derfor skal vi f.eks. blive Nordjyllands Center for Storytelling, og vi skal realisere å – projektet, et videns- og oplevelsesprojekt langs Sæby Å. Flere projekter skal følge, og udklækningen vil fremover ske i ”For Retfærdigheden”. Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune er positive over for initiativet.

Sæby City Management skal være en paraplyorganisation for de forhåbentlig mange initiativer, der skal sættes i gang for at styrke Sæby Købstad.

Ole Rørbæk og Karsten Thorn.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby City Management stiftes 29. september' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger