Mennesker og deres historie fortalt af Søren Ryge

Mennesker og deres historie fortalt af Søren Ryge

17. september 2010 - kl. 9:48 - af

Sæby Lokaludvalg i Kræftens Bekæmpelse og Hørby Ungdomsskole indbyder til en spændende oplevelse i selskab med Søren Ryge Petersen onsdag den 6. oktober på Hørby ungdomsskole.

Søren Ryge vil denne aften fortælle om de spændende, interessante og skønne mennesker, som han har mødt og filmet igennem et utal af tv udsendelser.

Søren Ryge Petersen har lavet tv siden 1977 og har således lavet over 100 programmer for DR 1, bl.a. DR derude og siden, men ikke mindst er udsendelserne fra egen og andres haver efterhånden blevet danskernes foretrukne tv program.

Søren Ryge Petersen er oprindeligt uddannet cand. phil., siden hen uddannet journalist, forfatter og selvlært haveekspert. Med denne blanding af viden, indsigt, udsyn og nysgerrighed har Søren Ryge vist en evne til at finde mennesker med en god historie, mennesker der er og lever anderledes end flertallet, men fremstillet på tv med en dyb respekt og ydmyghed overfor mennesket bag historien.

Igennem disse personskildringer har Søren Ryge vist sider af menneskets vilkår og levevis som mange nulevende ikke kan forestille sig det – ægte og nærværende tv. Hvem husker ikke Julius og Anders de to gamle brødre, der måtte kapitulere for de menneskelige fremskridt, motorvejen der åd sig ind på deres landbrugsjord og ikke mindst helbredet, der svigtede dem til sidst – en gribende fortælling, der viste mennesker med stor evne til at mestre det selvvalgte, nøjsomme liv og alligevel følte og viste os en stor glæde ved livet.

Utallige er de mennesker, som Søren Ryge har skildret i sine udsendelser både  fra Danmark men også udland og som alle havde deres gode historie at fortælle. Rebslageren Ole Magnus, der deltog i 5 udsendelser, den bosniske flygtning Faroudin, der fik et jordstykke hos Søren Ryge og som siden tog os med til sin bombede hjemby i Bosnien, Per med motorerne på Svalbard, fortællingen om søstrene Gudrun og Valborg i Vestjylland, der planlagde Valborgs 100 års fødselsdag, osv. alle personerne er prentet i vores hukommelse – fælleskabstv vil nogen kalde det.

Alle disse historier er blevet fortalt med naturen, mad og klassiske musikstykker som vigtige ingredienser og har vist os de bløde, filosofiske sider af historiefortælleren Søren Ryge, men vi kender ham også som manden med de provokerende og anarkistiske holdninger og forhåbentligt vil han på Hørby Ungdomsskole  vise os den ægte og hele Søren Ryge Petersen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mennesker og deres historie fortalt af Søren Ryge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger