JC Fiskegrej og FIK afholder fiskekonkurrence på søndag
17. september 2010 - kl. 18:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvis du endnu ikke har meldt dig til søndagens fiskekonkurrence i Fiskepark Nord, kan det stadig nåes. Det er JC Fiskegrej og Fritid, der sammen med FIK’s U15 hold også kaldet “Canada-drengene”, der afholder konkurrencen. Arrangementet er kommet i stand for at samle penge ind til holdets tur til Canada i december 2011.
Prisen for at deltage i konkurrencen, som starter søndag kl. 9 og slutter kl. 15 er 200 kr, og for dem der ikke ved hvor Fiskepark Nord ligger, kan det oplyses, at det er på vejen mellem Elling og Frederikshavn. Der er også store præmier at vinde. For de heldige er der en præmiesum på mere end 10.000 kr, så det var måske værd at overveje. Madkongen deltager også i arrangementet. Han tilbyder at tilberede middagsmaden gratis, hvorefter deltagerne kan købe menuen til en fornuftig pris, pengene herfor går ubeskåret til holdets tur. Jesper fra JC Fiskegrej oplyser, at når man ikke at købe billet i butikken i Algade, kan den købes i Fiskeparken på søndag.
Held og lykke til alle deltagere!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'JC Fiskegrej og FIK afholder fiskekonkurrence på søndag ' til en bekendt