Måske ny teknologi på kommunens biblioteker

Måske ny teknologi på kommunens biblioteker

11. september 2010 - kl. 11:06 - af

Kultur- og Fritidsudvalget vedtog på sit møde den 8. august følgende:

Frederikshavn Kommunes Biblioteker – Leasing i forbindelse med udskiftning af selvbetjeningsautomater, overgang til RFID samt etablering af “åbnet bibliotek” i Kappelborg.

Sagsfremstilling
Det er ikke længere muligt at få reservedele til de selvbetjeningsautomater (der benyttes i over 85% af alle udlån og afleveringer), som biblioteksvæsenet har i Skagen og Frederikshavn. Har som konsekvens, at der skal findes en alternativ løsning på problematikken inden for meget overskuelig fremtid (det næste trekvarte år).
Fremtidens automater – og materialehåndtering – er baseret på chips (også kaldet RFID – Radio Frequency Identification). En fremtid, der allerede er taget hul på i Sæby i forbindelse med etableringen af ”det åbne bibliotek” (der er opstillet chips-automat samt isat chips i alle Sæby’s materialer).
Udgifts-niveauet i forbindelse med udskiftning af automater – herunder overgang til chips-teknologi i det samlede væsen – er estimeret til 1.5 mill. kr.
I forbindelse med nyt bibliotek i Kappelborg er det besluttet at etablere bemandet/ubemandet biblioteksservice efter samme model som i Sæby. Etableringsudgifterne hertil indbefatter gates, adgangskontrol, videoovervågning m.v. og er estimeret til kr. 400.000.
Endvidere er der varslet udgift til Aalborg Bibliotekerne for udskiftning af SUN-server til drift af bibliotekssystem, foreløbigt estimeret til kr. 200.000 (som for hovedparten af de regionale biblioteker, står Centralbiblioteket i Aalborg for driften af vores bibliotekssystem).


Estimerede udgifter i alt:

Udskiftning af selvbetjeningsautomater samt overgang til chips-teknologi 1.500.000 kr.

Etablering af bemandet/ubemandet biblioteksservice, Kappelborg                   400.000 kr.

Betaling til Aalborg Bibliotekerne for udskiftning af SUN-server                          200.000 kr.

I alt 2.100.000 kr.


Det skal anføres, at der i bibliotekets budget figurerer leasingudgifter, som er frigjort/frigøres:

Ophørt bogbusleasing, børnebogbus (ophørt 2009) 108.320 kr.

It-radioudstyr bogbus (ophører 2010)                             30.000 kr.

Biblioteksudstyr (ophører 2010)                                       343.000 kr.

I alt 481.320 kr.

Finansieringsbehovet ved leasing-løsning forventes at ligge på kr. 432.000/år i 5 år (ved leasing på 2 mill. kr. Betaling i alt, inkl. scrapværdi kr. 2.160.000).
Betyder, at leasing-løsningen kan holdes inden for nuværende budget.
Der ansøges om, at leasingen etableres pr. 1. januar 2011.

Indstilling
Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at Frederikshavn Kommunes Biblioteker pr. 1. januar 2011 indgår den anførte leasingaftale, idet udgiften kan indeholdes i bibliotekets nuværende budgetramme.
Godkendt

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Måske ny teknologi på kommunens biblioteker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger