
Røveri mod dagli’ Brugsen i Jerslev
10. september 2010 - kl. 12:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Dagli’ Brugsen, Boulevarden i Jerslev blev i aftes udsat for et væbnet røveri.
Røveren kom ind i forretningen, hvor personalet straks bemærkede ham, idet han bar paryk, cap og hættetrøje.
Efter nogle minuttet i forretningen, hvor han gik rundt med en indkøbskurv gik han til kassen. Her fremtog han en kniv og truede personalet og forlangte penge.
Der var kun ca. 300 kr i kassen som han tog.
Røveren beskrives:
– mand ca. 35-40 år – dansk
– ca. 175 cm. høj
– bar paryk med skulderlangt sort hår
– sort cap, sort eller mørk gråstribet hættetrøje
– påmalet sort skæg på hage og overlæbe
Et vidne så røveren køre bort i en rød ældre Fiat Uno 1,IE turbo, på venstre bagskærm stod der “Fiat start”.
Har du oplysninger i sagen bedes du kontakte Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Røveri mod dagli' Brugsen i Jerslev' til en bekendt