Spænding til sæsonens sidste Folkerace på Ørnedalen

Spænding til sæsonens sidste Folkerace på Ørnedalen

7. september 2010 - kl. 0:38 - af

Søndag d. 12 september kl. 09.00 sættes Ørnedalens sidste Folkerace løb for 2010 i gang.

Der køres 6 afdeling af DM i klasserne U16, U18, Klasse 1 og Klasse 2.

Frederikshavn/Sæby Autosport er repræsenteret med kørere i alle klasser, og har gode muligheder for at skabe gode resultater på hjemmebanen inden finaleløbet skal køres på Nørlund banen d. 18 september.

I U16 har Frederikshavn/Sæby Autosport 6 kørere på startlisten. Simon Overgaard, Janni Christensen, Patrik Jensen, Mathias Sanderhoff, Jesper Christensen og Jens Bislev.

Simon Overgaard har vist sig fra sin skarpe side i 2010. Han har været utroligt hurtigt kørende i sin Ford Escord. Simon kan bibeholde sin placering i top 5 i mesterskabet og endda avancere mere mod toppen, med sejr i weekendens løb. Unge Jens Bislev forventes også at komme frem i rækkerne. Efter en uheldig 5 afdeling i Løvel med motor problemer, har Jens desperat brug for point for at komme tilbage i toppen.

I U18 har Frederikshavn/Sæby Autosport Rasmus Storklund Larsen, som fører det Danske Mesterskab. Rasmus har muligheden for allerede på Ørnedalen at sikre sig sit Danske Mesterskab inden sidste afdeling på Nørlund banen ved Ikast. Rasmus havde ved de 4 første afdelinger snuppet 3 sejre og 1 anden plads. Kun klubkammeraten Daniel Svenningsen havde taget en sejr fra Rasmus efter de 4 første afdelinger.

I Klasse 1 er Camilla Trærup bedste lokale kører. Camilla havde en svær start i sæsonen, men har efter de sidste 4 afdelinger lavet stabile resultater.

Camilla har et rigtigt godt kendskab til Ørnedalsbanen og vil uden tvivl være en kandidat til A-finalen.

En anden intressant kører i Klasse 1 er Dennis Steffensen. Dennis kører Audi og har til årets tidligere løb på Ørnedalen, nærmere betegnet Motorsportsfestivalen snuppet pokal. Dennis ligger 2 pladser efter Camilla Trærup i Mesterskabet, og har ligeledes gode chancer for at kravle op af ranglisten.

I Klasse 2 ligger klubbens Dynamiske Duo, Jens Steffensen i Audi og Jesper Christensen i Ford Escord på de to første pladser i mesterskabet. Begge kørere har været i A Finale 4 ud af 5 afdelinger i 2010.

Jens Steffensen har 1 førsteplads, 2 anden pladser, 1 fjerde plads, og 1 8 plads, mens Jesper Christensen står med 1 andenplads, 1 trejedeplads, 2 fjerdeplads og en enkelt C finaleplads.

Der ligger kun 11 point i mellem de 2 kørere, mens Jesper kun har 2.5 point forspring til nummer 3.

Hold derfor øje med Jens i sin røde Audi og Jesper i sin rød/hvide Ford Escord.

Kampen mellem de to kørere skulle gerne afgøres i A finalen.

Der er derfor alt god grund til at komme og støtte de lokale fightere på Ørnedalsbanen.

Se mere om løbet og Folkerace på www.fsas.dk

Tekst Dennis Munch. Foto Asmus Westphalen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spænding til sæsonens sidste Folkerace på Ørnedalen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER