Forældre kan forhindre unges knallertulykker

4. september 2010 - kl. 0:36 - af

I løbet af uge 37 vil 426 forældre til drenge på 14 år i Frederikshavn kommune modtage et postkort. Postkortet minder forældrene om, at knallertkørsel først er lovligt, når man er fyldt 16 år og at de vigtigste faktorer bag de unges knallertkøreres ulykker er ”for fuld, for stærkt og uden hjelm

Halvdelen af alle trafikulykker blandt 15-17-årige sker på knallert. Derfor sættes der ind med en kampagne allerede inden de unge fylder 15 år. Det skal være med til at forhindre, at de kommer i en trafikulykke på knallert.

Mange unge fortæller, at deres forældre godt ved, at de kører rundt på en knallert selv om de ikke er gamle nok. Men det er farligt. Skadestuerne får jævnligt unge på 14-15 år ind med voldsomme skader, fordi de er kørt galt på knallert. Det er skader, der kan få betydning for de unge resten af livet. Derfor støtter vi kampagnen og vil være med til at støtte forældrene i at gribe ind, siger Jane Olesen formand for Trafiksikkerhedsudvalget i Frederikshavn kommune.

Det går den rigtige vej

Det samlede antal knallertulykker for 15-17-årige er faldet det seneste år efter flere års stigninger. Det skyldes især at politiet har fået de såkaldte ’rullefelter’, som gør det muligt på stedet at tjekke, om en knallert kan køre hurtigere, end det er lovligt. Det har betydet at politiet i 2009 konstaterede 2106 ulovlige (f.eks. tunede) knallerter, mens tallet i 2008 inden de fik rullefelter kun var 599.

’Men det er helt afgørende, at vi fortsætter den præventive indsats’, udtaler projektleder Jon Schwartz fra Rådet for Sikker Trafik. Han fortsætter: ’De 14- og 15-årige skal vide, at det ikke bare er ulovligt, men også meget farligt at køre på knallert i den alder. Og deres forældre skal støttes i at sætte en stopper for knallertkørslen.


Gode råd til forældrene

  • Lav en aftale: Lav en aftale – en kontrakt med din søn, som beskriver familiens regler omkring knallertkørsel. Når sønnen ikke er fyldt 16 er det selvfølgelig en aftale om først at køre på knallert, når man er fyldt 16 år. Skriv også hvad sanktionen er, hvis reglerne brydes.
  • For sønner der er fyldt 16 er det vigtigt at aftale at knallerten ikke må være tunet, at han ikke må køre påvirket og uden hjelm.
  • Du kan printe et forslag til en kontrakt på http://www.sikkertrafik.dk/Paa%20MC%20og%20knallert/Knallert/Foraeldre%20til%20unge%20knallert.aspx
  • Tjek knallerten: Hvis din søn er gammel nok, og har en knallert, så tjek om den er lovlig. Kør en tur på den, og hvis den kan køre over 35 km/t, så lås den fast, indtil den bliver gjort lovlig.


Fakta:

Hvis man kører knallert og ikke er fyldt 16 år, koster det 500 kroner i bøde.

Hvis man kører på en ulovlig knallert (der f.eks. er tunet), så koster det 1000 kr. i bøde. Anden gang man bliver stoppet koster det også 1000 kr. og politiet konfiskerer knallerten, og man får den ikke igen.

I løbet af første halvår af 2010 har politiet stoppet 660 ulovlige knallerter på vejene.


Om kampagnen

Kampagnen er lavet i samarbejde mellem TrygFonden, politiet, Kommunerne i Danmark, De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg og Rådet for Sikker Trafik.

Du kan få mere information på www.sikkertrafik.dk/knallert

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forældre kan forhindre unges knallertulykker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER