
Endnu et butikslokale i Sæby er udlejet
2. september 2010 - kl. 15:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
SaebyAvis.dk har i dag talt med udlejeren af ejendommen i Vestergade hvor Beebob Hairstudio tidligere har haft til huse. Og han bekræfter overfor SaebyAvis, at lokalet er udlejet og at en istandsættelse med henblik på indflytning, starter indenfor nærmeste fremtid. Han vil dog ikke på nuværende tidspunkt røbe, hvem der starter butik i Vestergade, så vi må holde vejret lidt endnu. Ligeledes er lokalet hos Glarmester Christensen under omforandring, så der i lokalet kan åbnes en ny og spændende butik, der efter vores oplysninger skal huse en osteforretning med mange spændende ting.
Så positivt er det, og ej at forglemme bliver der også plads til Vero Moda i Vestergade i nærmeste fremtid, en stærk landsdækkende kæde som vi skal være glade for at byde velkommen.
Så dem, der måske tidligere på ugen har været på randen til at få kaffen galt i halsen, med tanker om butiksdød og spøgelsesbutikker a la Frederikshavn, på baggrund af den trykte presses omtaler af vores kære by, kan roligt trække vejret dybt, for selvom der er krise, er der stadig ildsjæle, der vil vores by det godt, og mange nye spændende butikker er på vej både i og udenfor midtbyen. Så tomme butikslokaler er der ikke specielt mange af, set med vores briller på.
Husk i øvrigt sportslørdag med fuld fart på, lørdag på Torvet fra kl. 10-13, det er bestemt et besøg værd. Arr. Sæby Handelsstandsforening.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Endnu et butikslokale i Sæby er udlejet ' til en bekendt