
Spejderliv er andet end små forkullede snobrød
25. august 2010 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det vil være overskriften, når spejderne fra Sæbygaard Gruppen, deltager i spejderaktiviteter på Sæby Torv Lørdag d. 18. september. Det bliver ofte sat lighedstegn mellem små sorte snobrød og spejderliv, men spejderlivet består af mange andre sjove, udfordrende aktiviteter for børn og unge – og det vil gruppen gerne vise.
De 100 aktive spejdere i gruppen er ved at gøre klar til ”gruppeuge ”i næste uge, som afholder hvert år sidst i august. Spejderhuset åbner tre aftener kl.18.30 – 20.00 med aktiviteter for alle gruppens spejdere, på tværs af alder og spejdererfaring. Det giver mulighed for at prøve nye og spændende aktiviteter. Der vil være tilbud lige fra knytning af armbånd, sminkning af sår og bålmad til klatring på mælkekasser og i træer, med både seler og klatreliner.
Der afholdes ikke åbent hus i år for nye spejdere, da man har valgt at bruge kræfterne på Torvet lørdag d. 18. sep. For nye spejder der ikke kan vente så længe, er det altid muligt at møde op i Spejderhuset, hvor der er spejdermøde mandag, tirsdag og onsdag.
Det er også muligt at kontakt Gruppeleder Helle Jelsbak 23 28 78 83, for at høre nærmere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spejderliv er andet end små forkullede snobrød' til en bekendt