IF Skjold Sæby’s serie 1 startede med flot sejr i Jetsmark
24. august 2010 - kl. 12:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag aften gæstede Sæbys serie 1 mandskab Blokhus FC’s divisionsreserver i dette efterårs præmierekamp. En velspillet kamp, som Sæby vandt 3-1 efter 1-0 ved pausen.
Efter en del forvirring omkring holdet havde cheftræner Karsten Thomsen valgt følgende spillere:
Stefan W. Henriksen
Lars Arendrup – Tobias Overlade – Nicolaj Eliasen – Anders Engen
Dennis Poulsen – Daniel Overlade – Jens Lorenzen – Bjarke Skov
Patrick Nødgaard
Patrick Hoffmann
Bænken: Mads Nielsen, Anders Lykke og Michael ”Tåge”Nielsen
Kampen startede intenst og lige, men med en smule overtag til Sæby-mandskabet. Der var stor nerve i kampen fra start, og vigtigheden af at komme godt fra start var tydelig. I starten af kampen var der ikke de store åbne muligheder, kun at par halve til Sæby-mandskabet. Jetsmarks angreb døde dog ofte ud i opspillet efter godt Sæby-pres, eller efter lange bolde som Sæby-defensiven tog sig fornuftigt af. Godt halvvejs i kampen opstod et par halve chancer til Daniel Overlade, der efter erobring på midten kunne slå kontra, men desværre for Sæby, blev de ikke omsat til mål. Kort før pausen opstod et afgørende moment i kampen. En tværbold blev slået ud til Dennis Poulsen på højrekanten, der med et kort træk ind i feltet forsøgte at sætte sin modstander, der dog på ulovlig vis tog hånden til hjælp i en glidende tackling, hvorefter linjevogteren vinkede, og dommeren pegede på pletten og efterfølgende uddelte et gult kort. Det efterfølgende straffespark eksekverede Patrick Nødgaard sikkert, og dermed var stillingen 1-0 til Sæby ved pausen.
I anden halvleg fortsatte Sæby i den toneangivende rolle, og satte Jetsmark under pres mens de stadig var en mand i undertal. Her havde Bjarke flere gode skud fra distancen, men en velspillende Jetsmark keeper agerede fremragende i alle tilfælde. Efter flere hjørnespark i samme periode, lykkedes det Elo at sparke en retur i mål i det lille felt. Stillingen var nu 2-0, og Sæby var for alvor i kontrol. Kort efter blev det også til 3-0, da Tobias Overlade headede endnu et hjørnespark i kassen. Kampen synes nu reelt afgjort, men en Jetsmark-reducering efter et hjørnespark 20 minutter før tid gav en smule spænding. Herefter pressede Jetsmark Sæby en smule tilbage på banen, men heldigvis kom hjemmeholdet ikke tættere på, og Sæby kunne fortjent tage de 3 point og en god start med hjem.
Man of the match: Tobias Overlade
Tekst: Jens Lorenzen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'IF Skjold Sæby's serie 1 startede med flot sejr i Jetsmark' til en bekendt