Cyklisterne tæller i Frederikshavn Kommune

Cyklisterne tæller i Frederikshavn Kommune

17. august 2010 - kl. 15:53 - af

Der er rigtig mange cyklister i Frederikshavn Kommune, men der er plads til endnu flere på cykelstierne. Et nyt cykelbarometer i Frederikshavn midtby skal skabe synlighed om cyklisterne og inspirere andre til at hoppe på cyklen og lade bilen stå.

Tag cyklen på de korte ture
Opsætningen af cykelbarometret har to klare formål – dels helt konkret at tælle de cyklister, der passerer barometret – dels at sende et signal om, at cyklisterne og deres indsats for at holde luften ren, passe på deres helbred og højne folkesundheden tæller i Frederikshavn Kommune. Samtidigt er cykelbarometret tænkt som en opfordring til bilisterne om at tage cyklen frem for bilen på de korte ture. I dag tilbagelægges hver fjerde korte tur på cykel, men ambitionen er at motivere mange flere til at bruge cyklen til den daglige transport til gavn for både miljøet og den enkeltes helbred og velbefindende.

Cykelbarometret tæller fra på torsdag
Det nye cykelbarometer er allerede stillet op på et sted i Frederikshavn, som et stort antal bilister, cyklister og fodgængere dagligt passerer – nemlig der, hvor Sæbybanestien munder ud i Rådhus Allé. Optællingen af cyklister, der passerer stedet, sættes i gang torsdag den 19. august kl. 15.00, når John Christensen, formand for Plan- og Miljøudvalget, indvier barometret.

John Christensen siger om valget af placering af cykelbarometret:

– Cykelbarometret har vi valgt at placere netop her for at fremhæve Sæbybanestien, som vi uden at prale nok kan betegne som en af Danmarks bedste stier. Her kan cyklister og fodgængere færdes sikkert og effektivt fra den sydlige ende af Frederikshavn til midtbyen på den nedlagte jernbaneforbindelse, som ikke blot er en rigtig god stiforbindelse, men også et af byens fine kulturhistoriske spor.

Cykelbarometret tæller cyklister, der kører mod syd ad Rådhus Allé og cyklister, der cykler mod syd og nord ad Sæbybanestien. Cyklisterne aktiverer spoler, der er gravet ned i asfalten. Spolerne skelner mellem cykler og knallerter, så det er altså kun cyklisterne, der bliver talt.

FAKTA
Opsætningen af cykelbarometret sker som led i projektet Nordiske Cykelbyer, som Frederikshavn Kommune er Lead Partner for. I projektet, der løber over tre år, samarbejder 11 kommuner i Norge, Sverige og Danmark om at synliggøre cykeltrafikken og fremme brugen af cykel som transportmiddel på de korte byture.
EU’s Udviklingsfond – Interreg IV-A Kattegat-Skagerrak-Regionen støtter Nordiske Cykelbyer med 200.000 kr.

Hver af de deltagende kommuner er forpligtet til at:
• udarbejde et cykelregnskab, der viser status for cykeltrafikken
• formulere en cykelpolitik med visioner og mål for det cykelfremmende arbejde
• udarbejde en handlingsplan for, hvordan målene nås
• udarbejde et cykelregnskab, der viser resultatet af indsatsen
• inddrage borgere og interesseorganisationer
• gennemføre kampagner rettet mod pendlere, børn og cyklister
• opstille serviceudstyr til cyklisterne – fx cykelbarometer, elektriske luftpumper og cykelstativer

Status på det cykelfremmende arbejde:
Frederikshavn Kommune har udarbejdet ”Nordiske Cykelbyer Statusrapport 2009 Sådan er her nu”.
Forslag til en cykelpolitik er på vej til behandling i kommunens Plan- og Miljøudvalg og Teknisk Udvalg.
Når kommunens cykelpolitik er vedtaget i Byrådet udarbejdes der efterfølgende en konkret handlingsplan.

Læs mere:
www.frederikshavn.dk under Borger / Trafik / Nordiske Cykelbyer
www.nordiskecykelbyer.dk

En kommentar til “Cyklisterne tæller i Frederikshavn Kommune” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Cyklisterne tæller i Frederikshavn Kommune”

  • Jeg er som sædvanlig spørgende overfor Kommunens utrolige selvcentrering.

    Hvem har bestemt at dette cykelbarometer skulle placeres midt i Frederikshavn?

    Hvorfor bliver resten af kommunens byer evig og altid vraget i beslutningerne?

    Måske skeler øjnene lidt for meget, på de siddende lokalpolitikere, til at man kan se andet end sine egne næser.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Cyklisterne tæller i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER