Invitation til gratis kørekursus for ældre bilister
11. august 2010 - kl. 0:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Trafiksikkerhedsudvalget og Nordjyllands Politi tilbyder nu gratis kørekursus for ældre bilister i alderen fra 60 år og opefter.
Hvorfor et kørekursus for ældre bilister?
Rundkørsler, tæt trafik og forvirrende kryds kræver sit af bilisters reaktionsevne og overblik. Netop situationer som disse kan give ældre bilister klamme hænder. Desuden kommer der flere og flere ældre, som kører mere og mere.
Derfor gennemfører Trafiksikkerhedsudvalget kørekurserne, men også fordi det er velkendt, at når ældre er involveret i trafikulykker, sker der ofte voldsommere personskade end ved yngre personer. Ældres risiko for at blive dræbt, når de er impliceret i uheld er næsten 4 gange større end et ungt menneskes.
Hvem kan deltage?
Forudsætning for deltagelse er, at du føler behov for at få genopfrisket teori og kørsel og at du bor i Frederikshavn kommune.
Nogle tror måske, at der er en risiko for at miste kørekortet. Den eneste risiko ved at deltage i kurset er, at du kan blive bedre til at køre bil!
Hvor foregår kurset?
Kurset finder sted på Grøn’s Køreskole, Køreteknisk anlæg, Kjeldgårdsvej 4, Sæby.
Hvor langt tid varer kurset?
Kurset varer 4 timer – der er både en teoretisk og en praktisk del. Den praktiske del foregår i egen bil.
Hvor mange kurser afholdes?
Der afholdes 5 kurser i 2010, nemlig torsdag den 2. september, onsdag den 15. september, tirsdag den 28. september, mandag den 11. oktober og torsdag den 28. oktober. Alle 5 kurser har plads til 10 deltagere.
Tilmelding
Sidste frist for tilmelding er mandag den 23. august 2010.
Folder og tilmeldingsblanketter kan du få fra den 11. august 2010 ved henvendelse i Borgerservicecentrene i Frederikshavn kommune. Alle skal udfylde en tilmeldingsblanket og sende den til Trafiksikkerhedsudvalget.
Bekræftelse på kursusdato bliver tilsendt.
Yderligere oplysninger
Jane Olesen, formand for Trafiksikkerhedsudvalget
Telefon 9845 6223
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Invitation til gratis kørekursus for ældre bilister' til en bekendt