Mere brus og bænk i Østervrå Hallen

Mere brus og bænk i Østervrå Hallen

23. juli 2010 - kl. 0:37 - af

Et stort ønske om renovering og fornyelse i Østervrå Idræts- og Kulturcenter er godt på vej. Samtidig får ØVI’s motionscenter opfyldt ønsket om mere plads.
40 år er lang tid. Det slider på et idrætsanlæg, der benyttes flittigt alle ugens dage. Tiderne skifter og behovene indenfor idræt og motion ændrer også karakter. Set i lyset af dette har bestyrelsen og personalet i Østervrå Idræts- og Kulturcenter i længere tid haft en ønske om at få renoveret idrætshallens omklædningsfaciliteter. Samtidig har forskellige ideer til en udvidelse og bedre udnyttelse af lokalerne ligget på tegnebrættet. Begge dele er nu i fuld gang med at blive ført ud i livet.
Der er altså tale om hele to projekter på samme tid. Første del er en delvis ombygning med udvidelse og total renovering af hallens omklædningsrum.
På hallens sydside udvides med flere kvadratmeter i kælderen og ovenpå. I kælderen er nogle mindre rum lagt sammen med denne udvidelse til to store omklædningsrum, og samtidig er to andre rum blevet renoveret. De store omklædningsrum har vi virkelig savnet i meget lang tid, fortæller halinspektør Søren Kiil. Det gælder både til sportshold, men også skolen har længe sukket efter mere plads, så dem glæder vi os rigtig meget til at kunne tage i brug.
De nye rum betyder også, at der ændres på opdelingen af herre og damer. Damerne flytter nemlig fra kælderens nederste afdeling til de nye store lokaler, mens herrerne bliver der, hvor de altid har været. Den nederste del af kælderen får motionscentret del i, og der bliver indrettet sovesale til hold på sportsrejser.

Mere plads til motionisterne
Del to er en udvidelser af ØVI’s motionscenter, der med stigende medlemstal har behov for mere plads til sine aktiviteter. Afdelingen med styrketræning udvides til det dobbelt. Fra den nye del bliver der nedgang til kælderrum og omklædningsfaciliteter. Disse kan benyttes i det omfang hallen ikke selv har behov for det. Motionscentrets anden afdeling med kredsløbsmaskiner udvides ikke. I stedet flytter spincyklerne i det nye kælderlokale og på den måde udvides pladsen. På sigt med mulighed for at indkøbe flere maskiner, der kan få pulsen op.

Økonomi
Finansieringen af de to projekter er fordelt på den måde, at første etape er en del af hallens vedligehold, mens projektet omkring motionscenteret er et samarbejde mellem hallen, Østervrå Idrætsforening og midler fra fonde.

15. august
Det er Arne Andersen A/S, der har hovedentreprisen på opgaven. I øjeblikket knokler håndværkerne for at blive færdig til 15. august, hvor projekterne er lovet færdig, og den nye sæson i hallen indledes.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mere brus og bænk i Østervrå Hallen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger