
Civitan Club Sæby skriver: Mindeord over Villy F. Hejslet
6. juli 2010 - kl. 13:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det var med stor sorg vi modtog budskabet om Villy Hejslet´s dødsfald. Selv om vi alle kunne se han kæmpede en ulige kamp mod den fremskredne kræftsygdom, var det alligevel en meget trist og sørgmodig besked at modtage, – mange tanker for gennem hovedet og resten af dagen blev ligesom grå og trist. Villy var et varmt og positivt menneske, altid med et smil på læben og humørfyldt i sit sind. Med sin lune og humor, var han en person man elskede at besøge og gæstfriheden fornægtede sig ikke, – man følte sig altid velkommen hos Ingrid og Villy. I Civitan Club Sæby har vi nydt hans hjælpsomhed og altid imødekommende væsen gennem mange år. Alle i klubben skylder ham en stor tak for den store indsats han har ydet igennem de godt 16 år han var aktiv Civitaner, såvel intern i klubbestyrelsen, som ved andre aktiviteter i klub regi. Villy blev medlem af Civitan Club Sæby i 1994, og var 2006 præsident for klubben. Med Villy´s bortgang, har klubben ikke blot mistet et særdeles vellidt medlem, men også en elsket ven og kammerat, som altid var der når der var brug for et godt råd eller en hjælpende hånd. Villy, du vil blive savnet i vores fællesskab, men du vil altid være i vore hjerter.
Ære være Villy Hejslet minde.
Med kærlig hilsen / Civitan Club Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Civitan Club Sæby skriver: Mindeord over Villy F. Hejslet' til en bekendt