Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

5. juli 2010 - kl. 22:14 - af

SaebyAvis bringer hver uge uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Revisioner viser lidt mere vakkelvornt opsving

Danmark
Ugens vigtigste nøgletal var de reviderede BNP-tal for 1. kvartal. På overfladen var der ellers ikke umiddelbart ændret det store, og med en BNP-vækt på 0,5 % i 1. kvartal fortsætter genopretningen af dansk økonomi.
Ser vi på selve underkomponenterne, var der imidlertid kraftige revisioner, der efterlod et lidt svagere billede af styrken i genopretningen. Således blev både eksporten og investeringerne revideret kraftigt ned, hvilket så blev modsvaret af et højere privatforbrug og højere offentligt forbrug. Det private forbrug blev revideret op fra en vækst på 1,1% på kvartalet til 1,7 %, mens det offentlige forbrug i 2009 blev revideret op fra 2,5 % til 3,4 %, og samtidig lå 1 mia. kroner højere end hidtil vurderet i 1. kvartal. Det understreger nok engang, at der er et behov for en bedre styring af det offentlige forbrug, og set i det lys hilser vi regeringens genopretningspakke velkommen i forhold til udmeldingerne om nul-vækst i det offentlige forbrug i perioden fra 2011-2013.
Ellers understøttede ledighedstallene for maj vores udmeldinger om, at ledigheden har toppet herhjemme. Således så vi endnu et fald i den officielle ledighed på 2.000 personer fra april til maj, og vi har dermed set en stabil til svagt nedadgående tendens i arbejdsløsheden siden november sidste år. I ugens løb bekræftede erhvervslivet også, at de ser mere positivt på beskæftigelsesudsigterne, og både industrien og serviceerhvervene venter at øge beskæftigelsen i løbet af de kommende måneder.
Trods de bedre udsigter for arbejdsmarkedet er der næppe et større jobopsving rundt om hjørnet. Virksomhederne burde stadig have muligheder for at øge produktiviteten, og den forventede styrke af det økonomiske opsving er kun lige på vippen til, at der skabes arbejdspladser herhjemme.

Renter
De globale obligationsrenter er fortsat ned i ugens løb. Det kraftige rentefald skyldes først og fremmest en række negative overraskelser fra USA, hvor nøgletallene er svækket over en bred kam, hvilket har øget bekymringerne for en hård landing i 2. halvår.
Bekymringen for en hård landing i den globale økonomi i 2. halvår og den europæiske gældskrise ventes fortsat at være hovedtemaet på rentemarkedet i de kommende måneder. Da vi fortsat venter et gradvist fald i de ledende indikatorer og i den underliggende inflation i 2. halvår, vil der sandsynligvis stadig være et nedadgående pres på obligationsrenterne.
Det pengepolitiske møde i ECB på torsdag er den vigtigste begivenhed for de europæiske obligationsmarkeder i den kommende uge. Fokus vil være på pressekonferencen og eventuelle spørgsmål om ECB’s obligationsopkøbsprogram og likviditetstildeling. Selv om ECB har en række instrumenter i værktøjsposen, venter vi ikke, at de annoncerer nye likviditetsmidler eller forpligter sig til at opkøbe statsobligationer for et nærmere specificeret beløb. Mødet ventes dog at være omgærdet af stor usikkerhed.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger