Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

29. juni 2010 - kl. 12:04 - af

SaebyAvis bringer hver uge uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Forbrugerne tilbage i pessimismens hængedynd

Danmark
I den forløbne uge fik vi indsigt i, hvordan forbrugerne har taget imod regeringens genopretningspakke. Forbrugertilliden viste et stort fald fra 3,0 i maj til -1,5 i juni. Noget af faldet er drevet af sæsonmæssige variationer, men det er langtfra hele forklaringen, da forbrugertilliden sæsonkorrigeret faldt fra 1,6 til -1,3 – altså et fald på næsten 3.
Forbrugertilliden faldt over hele linjen – både hvad angår vurderingen af den aktuelle økonomiske situation og situationen om et år. Især forværringen af situationen om et år for både landet og for husholdningernes egen økonomi er ikke overraskende i betragtning af den megen snak om offentlige besparelser, aflysning af skattelettelser og mindre børnecheck. Til gengæld virker det en smule uforståeligt, at husholdningerne pludseligt ser markant mere negativt på den aktuelle situation – især med tanke på, at de økonomiske nøgletal har været i bedring, og at ledigheden og beskæftigelsen har været nogenlunde uændret på det seneste efter flere kvartaler i træk med en ugunstig udvikling. Faktisk mener danskerne også, at ledigheden har toppet og vil være marginalt mindre om et års tid – vurderingen er dog knap så positiv som i maj.
Samlet set øger forbrugertillidstallene bekymringen for, at den seneste tids fremgang i det private forbrug kan blive pustet omkuld. Det er dog for tidligt at konkludere for skarpt på juni måneds tal, og det bliver interessant at se, hvordan forbrugertilliden vil udvikle sig over de kommende måneder, når genopretningspakke og hestekur formentlig træder lidt i baggrunden. Vi er fortsat forsigtige optimister på det private forbrugs vegne.

Renter
Det er fortsat overvejende udviklingen i risikosøgningen, der sætter kursen for finans- markederne. Sammenhængen er muligvis ikke længere helt så stærk som tidligere, men risikosøgningen kan sagtens komme til at styre renteudviklingen hele sommeren.
De økonomiske nøgletal ventes at understøtte risikosøgningen i de kommende uger og måneder. Der er således udsigt til en stærk arbejdsmarkedsrapport fra USA i den kommende uge og et fortsat pænt ISM-resultat.
Vi venter også, at indgrebene fra EU, IMF og ikke mindst ECB vil holde den europæiske gældskrise i ave. Offentliggørelsen af bankernes stresstest i fremtiden kan ligeledes mindske frygten på de finansielle markeder lidt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger