Så er Sæby’s sødeste kæledyr fundet
20. juni 2010 - kl. 11:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Handelsstandsforenings arrangement på Torvet – lørdag den 19. juni – blev en succes. Godt nok var vejret ikke for godt, men det meste af tiden, holdt det trods alt tørt.
Der var tilmeldt ialt 13 dyr, og alle var virkelig “klædt på” til dagens konkurrence. Der var blevet børstet, friseret, klippet og nusset, så alle var så søde og fine.
Men der var jo kun 3, der kunne vinde, og dommerene måtte da også indrømme, at det havde været en svær opgave.
De tre heldige vindere blev:
1. pladsen gik til Anton, han er en Berner Sennen hund og blot 8 måneder, men allerede større end de fleste, og så kan han lide at spille bold – mon han skal se Danmark spille VM i aften. De stolte ejere er Peter og Tina Hansen, Maria, Jonas og Kristina Hansen, Hugdrupvej 4, 9352 Dybvad.
2. pladsen blev tildelt Freddy Vaddy, et 3 måneder gammelt marsvin. Sød og pjusket lille fyr, men lidt nervøs – så han ville helst putte sig en til sin ejer. Her er den glade ejer 3-årige Mikkel Damberg, Tværgade 9, 9300 Sæby.
3. pladsen løb lille Karla med. Hun er blot 16 uger og bliver rigtig glad, når familien kommer hjem. Og selvfølgelig synes alle omkring hende, at hun er verdens sødeste kæledyr. Også her er ejerne fra Sæby – Freja og Thor Kroll Storgaard, Uldallsvej 6, 9300 Sæby.
Mange tilskuere havde fundet vej til Torvet for at se på – også med dyr som ikke var tilmeldt, og hos HJ Hundesalon som havde både pelspleje, legetøj, foder og mange gode råd på programmet, var der da også en del hundeejere, som gerne ville have hjælp, og som en lille hilsen fik man endda en godbid og et gavekort til “hunde-negleklip” med sig hjem.
En sjov dag for både børn og dyr.
Se de skønne billeder fra dagen herunder. (klik på dem for at se dem større)
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er Sæby's sødeste kæledyr fundet' til en bekendt