Sæby Big Band spiller på Sæby Torv
20. juni 2010 - kl. 11:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er længe siden man har kunnet opleve et rigtigt Big Band på Sæby Torv. Men muligheden byder sig nu i forbindelse med International
Musikfest i weekenden, arrangeret af Musikkorps Sæby.
Sæby Big Band stiller deltager i festen og stiller i stærkeste opstilling på fredag aften kl. 22.00 på Sæby Torv og giver den max når big bandet spiller i forbindelse med festivalen.
Det er første gang orkestret deltager i musikfesten, hvilket orkestret har set frem til med glæde. En aften hvor det forhåbentlig kommer til at syde af sol og sommer, Open By Night og masser af handlende samt musikere fra ind- og udland.
Orkestret tager opstilling på scenen kl. 22.00 og vil byde på et populært og blandet big band repertoire bestående af Frank Sinatra klassikere, pop og soul. Til numre som Let there be love, You make me feel so young, Come fly with me, New York New York, For once in my life, Girl Talk, Strange man og mange andre vil man udover den fede big band lyd kunne nyde orkestrets sangerinde Maria Hyldtoft.
Herudover sanger Chris Hayes som orkestret har arbejdet sammen med specielt til denne lejlighed.
Udover denne ene koncert til musikfesten med Sæby Big Band spiller orkestret senere på året med Zindy Laursen den 24. september og med Sinne Eeg den 17. december – begge koncerter i Det Musiske Hus.
Endvidere til Jazzy Days i Tversted torsdag i efterårsferien.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Big Band spiller på Sæby Torv' til en bekendt