De bløde velfærdsområder betaler prisen

19. juni 2010 - kl. 0:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi for 2011.

Aftalen udlægges som 0-vækst, men reelt betyder 0-vækst besparelser på en række kerneområder. Aftalens 0-vækst tager udgangspunkt i nogle kommunale budgetter, som for 2009 er overskredet med næsten 5 mia. kr. og en lang række kommuner har genåbnet budgetterne for 2010 for at finde betydelige besparelser, så at tale om 0-vækst tenderer til falsk varebetegnelse”, siger Lars Klingenberg, formand for FOLA.

Specialområdet er et af de områder, som har medført store og uforudsete udgifter i kommunerne. I aftalen ligger der ingen klar løsning på problematikken, men en hensigtserklæring om, at ”styre” området.

”Med de besparelser som området har været udsat for gennem en årrække, så kan vores daginstitutioner ikke blot rumme flere ressourcekrævende børn. Vi ser gerne, at flere børn fra specialområdet inkluderes i almindelige institutioner – det giver både økonomisk og pædagogisk mening, men skal man understøtte disse og de øvrige børns udvikling, skal der mere (og specialiseret) personale – ikke mindre. Den barske kendsgerning i mange af vores daginstitutioner er: 1 ansat til 12-22 børnehavebørn. Og man behøver ikke et indgående kendskab til daginstitutionsområdet for at vide, at et sådant forhold mellem voksne og børn, absolut ikke levner plads til ekstra opgaver i form af flere specialbørn”, fortsætter Lars Klingenberg.

”Det er en yderst kortsigtet aftale, som hverken forholder sig til eksisterende forskning eller indhentede erfaringer. Vi anerkender, at der er behov for stramninger for at få løsnet op på den økonomiske situation, men vi ønsker også, at man fra politisk side anerkender, at det har store konsekvenser for samfundet på sigt. Vi ved, at kvalitetsinstitutioner med veluddannet personale og gode normeringer giver mere intelligente og mere skoleparate børn. Vi ved også, at børn med belastede opvækstvilkår klarer sig langt bedre, hvis de har gået i børnehave af høj kvalitet (SFIs forskningsoversigt, september 2009) og så sent som i juni måned har AFK (Anvendt KommualForskning )udgivet en rapport, som påpeger sammenhængen mellem besparelser og øget sygdom blandt personalet”, siger Lars Klingenberg.

En af Danmarks førende forskere på området, professor i adfærdspsykologi Dion Sommer har tidligere advaret mod yderligere forringelser af normeringerne: ”Hvis det fx er i vuggestuerne, så er mere end 3 børn pr. fuldtidsansat simpelthen ødelæggende for børns udvikling. Vi ved, at de kommer til at tale dårligere, de bliver mere aggressive og de får vanskeligere ved at udvikle deres sociale kontakter.”

”Når man endnu engang strammer det økonomiske greb om daginstitutionsområdet, som efter alt at dømme atter vil føre til færre ansatte, så ser man helt bort fra eksisterende viden. Vi kunne tilføje et 11. forslag til Skolernes rejsehold: ”Lyt til forskning, forældre og fagpersoner og styrk omsorg, udvikling og trivsel på daginstitutionsområdet. Det vil give:
· flere skoleparate børn

· mindre behov for specialtilbud og ekstra støtte i de almene daginstitutioner

· færre specialundervisningskrævende skoleelever

· bedre arbejdsstyrke og dermed samfundsøkonomi på sigt

· mindre stigmatisering af svage børn og børn fra specialområdet

· og frem for alt: gladere børn og mere velfungerende og selvhjulpne voksne.

Dét er langsigtede investeringer, som måske kunne placere danske skolebørn blandt de 5 bedste i verden. Men med økonomiaftalen introducerer man kortsigtede løsninger, der bliver meget dyre i længden”, slutter Lars Klingenberg.