Tilmelding til Torslev Skoles 50 års jubilæum

Tilmelding til Torslev Skoles 50 års jubilæum

14. juni 2010 - kl. 9:06 - af

Der arbejdes på flere fronter med at få styr på alle detaljer til det store skolejubilæum i Østervrå.

Højdepunkterne bliver helt sikkert jubilæumsfesten i Østervrå Idræts- og Kulturcenter lørdag den 18. september, og sikkert også den mere officielle del på skolen samme dag om eftermiddagen, hvor skolen vil stå i jubilæets tegn.

Arrangementet på skolen om eftermiddagen er for alle interesserede med tilknytning til skolen gennem 50 år. Festen om aftenen er forbeholdt elever samt tidligere og nuværende ansatte.

Tilmelding

Til denne del er det nødvendigt at tilmelde sig og købe billet. Det kan ske på en og samme tid i Spar Nord Bank i Østervrå. Her er det meget vigtigt at opgive navn/pigenavn og det år, hvor man begyndte i 1. klasse. Tilmeldingen skal ske senest den 15. august.

Jubilæumsudvalget opfodrer alle til at fortælle om jubilæet til deres ”gamle” klassekammerater, eller blot til en de ved, har gået på skolen på et eller andet tidspunkt fra 1960 – sommeren 2010.

Vi glæder os til at se jer alle, og vi håber, der kommer rigtig mange, slutter skoleleder Ellen Høgh på vegne af jubilæumsudvalget.

Klasserepræsentanter

To tidligere elever – Helle Rosendal Christensen og Lynge Nielsen har arbejdet ihærdigt på at få fat i en eller to kontaktpersoner fra hver klasse, som har lyst til at påtage sig opgaven med at samle så mange klassekammerater som muligt. Det går rigtig fint, lyder det fra den travle duo, lige nu er vi i fuld gang med at sende invitationerne videre til tovholderne. Vi mangler stadig kontaktpersoner for enkelte klasser, mens rigtig mange allerede er i fuld gang og flere har meldt sig til, så noget tyder på, at der bliver rift om pladserne, slutter de to travle overtovholdere.
ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilmelding til Torslev Skoles 50 års jubilæum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger