Sæby HK’s drenge skal til Slovenien!

Sæby HK’s drenge skal til Slovenien!

11. juni 2010 - kl. 0:06 - af

Onsdag den 09. juni var 50 forventningsfulde håndboldspillere fra Sæby HK, i alderen 12 til 15 år, samlet i Sæby Fritidscenter. Her fik drengene og deres forældre den sidste orientering, inden afrejsen til Eurofest 2010, Izola i Slovenien. Den 18. udgave af håndboldstævnet afvikles i perioden fra den 03. til 08. juli og det vil være med deltagelse af i alt ca. 200 hold, fra 18 lande.

”Vi har tilmeldt tre U12 og to U14 hold i forskellige rækker, så der er sikret rigelig sportslig udfordring for alle”, udtaler Henrik Nielsen fra trænerstaben. Udover de 50 spillere følger der 5 trænere og 7 holdledere med i dobbeltdækkerbussen, der afgår fra Sæby den 02. juli, og som vil være til rådighed for holdene under hele stævnet.

”Det er vel godt 2 år siden drengetrænerne Henrik Nielsen og Lars Høst fremlagde deres noget ambitiøse ide med en udenlandstur, for en gruppe af os forældre”, fortæller Ryan R Pedersen. Siden er der gået en oplevelsesrig periode, hvor drenge og forældre har ydet en kæmpe indsats for at ”skrabe” penge sammen. Så nu er vi klar med en tur, som vi mener alle kan have råd til og hvor egenbetalingen er holdt under 1/3 del af den samlede udgift. ”Der er endda blevet råd til en dag i Gardeland på vejen hjem – noget vi i øvrigt har prioriteret ret højt ”, fortsætter Ryan R Pedersen fra Sæby HK’s Turudvalg.

Fremtiden
Ambitionen er at Sæby HK, igen i 2012, kan afslutte sæsonen med at sende de unge håndboldspillere på en spændende tur, til et stævne udenfor landets grænser. Og næste gang skal det være en tur for både drengene og pigerne. For at dette skal lykkes, vil det igen kræve en stor indsats fra spillere og forældre. ”Og det gør vi selvfølgelig gerne” lød det begejstret fra flere af de fremmødte.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby HK's drenge skal til Slovenien!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER