Fejring af Flådens 500 års jubilæum

Fejring af Flådens 500 års jubilæum

6. juni 2010 - kl. 0:02 - af

Frederikshavn Kommune har besluttet at fejre Flådens 500 års jubilæum ved en stor reception for Forsvarets og Flådens top i forbindelse med Tordenskiolddagene 2010.

– Vi har i Flådestation Frederikshavn en meget stor, dynamisk og vigtig arbejdsplads i Frederikshavn Kommune, der fejrer 500 års jubilæum. Vi vil gerne fastholde det gode forhold mellem Frederikshavn Kommune og Flåden ved Flådestation Frederikshavn. Derfor er det naturligt, at vi også er med til at fejre Flåden, udtaler Borgmester Lars Møller (V).

Frederikshavn Kommunes fejring af Flåden centrerer sig om en reception for indbudte gæster på Ostindiefararen Göteborg III den 25. juni 2010 i forbindelse med afholdelsen af årets Tordenskiolddage og opførelsen af spillet ‘Hold Fast for Englen og Maria’. Et spil, der netop er skrevet som en hyldest til Flåden.

Frederikshavn Kommune kan byde velkommen om bord til blandt andre kommitteret ved Forsvarsministeriet Tim Sloth Jørgensen, chefen for Søværnets Operative Kommando Niels Wang samt en række af Flådens øvrige topchefer. Derudover er der sendt invitationer til fx de politiske gruppeformænd i Frederikshavn Byråd samt en række medlemmer af Frederikshavn Kommunes erhvervsliv.

Ostindiefararen Göteborg III kommer i øvrigt til Frederikshavn direkte fra den svenske kronprinsesse Viktorias bryllup.

– Ud over, at vi ved denne reception fejrer en vigtig og god arbejdsplads for kommunen, så er arrangementet også en investering i Frederikshavn Kommunes fremtid. Vi får blandt andet sendt et budskab til svenskerne om, at vi i Frederikshavn er værd at gæste som kulturel oplevelsesdestination via den store medieopmærksomhed, som Ostindiefararen har i Sverige. Derudover danner receptionen også en kreativ møderamme for vigtige aktører fra den maritime off shore branche, som vi i Frederikshavn Kommune gerne arbejder for at støtte og udvikle, forklarer Borgmester Lars Møller om kommunens arrangement i fejringen af Flåden.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fejring af Flådens 500 års jubilæum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER