Nu kører de på livet løs…….hvem

Nu kører de på livet løs…….hvem

4. juni 2010 - kl. 0:18 - af

Hvem er det så, der kører, kan man spørge sig selv. Og svaret er, det er Voerså Børnehaves omkring 50 børn.

Forhistorien kommer her.

For et par år siden byggede Stensnæsskolen i Voerså, som børnehaven meget praktisk ligger klods op ad, et hus til opbevaring af diverse redskaber, legetøj og mange andre ting. Børnehaven fik også et rum, hvor legetøj og mooncars bliver opbevaret.

En mooncar er en lille bil med rat, som børnene selv træder og styrer, og det samme med små cykler, hvor der på nogle også kan være en passager med.

Igennem længere tid har det knebet med den udvendige legeplads til børnene, men det blev der rådet bod på for kort tid siden, og nu har børnene den dobbelte plads. Så vidt så godt.

Børnene klagede over, det var både træls og besværligt, at træde både cykler og biler på græsplæner og gangstier. Men det er der nu også rådet bod for. Børnehaven investerede i en stor stak fliser og stabilgrus, og da der nu er krisetider, og kommunerne mangler penge – hvad gør man så? I Voerså Børnehave var kreativiteten stor. Her indkaldte man simpelthen både børn og forældre til to arbejdslørdage.

Den første lørdag var der 8 fædre samlet i børnehaven for at udgrave stier med bakker som forhindringer, det hele tegnet efter en ganske bestemt skabelon.

Lørdagen efter kom der rigtig gang i sagerne. Hele 50 børn og forældre mødte op for at bygge mooncar- og cykelbane. Alle måtte ned på knæ og lægge fliser – ja selv en mor, der er højgravid og sat til at skulle nedkomme 8. juli, lå på knæ og byggede mooncarbane. Hvad gør man ikke for børnene?

Inde i selve børnehaven var der ikke mindre gang i den. Her var den store rengøring i gang med afvaskning og rensning af alle former for legetøj samt rengøring i det hele taget.

Nogle af mødrene havde bagt rigeligt af både det ene og det andet samt medbragt kaffe, saftevand og andre drikkevarer. Sidst på dagen blev der dømt hygge og samvær under et af havens store træer – men hvad gjorde børnene. Det havde de bestemt ikke tid til. Banen var dårlig nok færdig, inden de kørte på den for fulde drøn – og det gør de stadig.

Hjælp til selvhjælp er en god ting. Der skal ikke ret mange timer til, når bare man er nok om det.

Og børnene – de glemmer det aldrig, for de var der jo selv og slæbte både jord og fliser.

Sidste nyt. Børnene kører stadig.

Tekst og fotos. Cille Strøm.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu kører de på livet løs…....hvem' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger