Fladskærmen er fra Lions Club Jyske Aas

Fladskærmen er fra Lions Club Jyske Aas

23. maj 2010 - kl. 0:33 - af

Beboerne på Østervrå Ældrecenter har fået et helt nyt samlingspunkt takket være en flot gave fra Lions Club Jyske Aas Sæby.

I længere tid har personalet i stueetagen på Østervrå Ældrecenter talt om, at beboerne trængte til et nyt og større tv. Det gamle har tjent trofast i 16 år, men trods en pæn stor model, har det for flere af beboerne ofte været for svært at følge med i, hvad der foregik på skærmen.

SSH’er Snæja Nielsen kendte lidt til Lions Club Jyske Ås Sæby, så derfor blev det dem, der modtog hendes ansøgning om et større tv til centrets opholdsstue. At de så også valgte at opfylde vores ønske er rigtig dejligt, siger en glad SSH’er. Det giver blod på tanden, så måske forsøger vi med en ansøgning til en anden fond eller lignende, i håb om at vi ad den vej kan få nogle af vore andre ønsker opfyldt, forklarer Snæja Nielsen.

Gunner Mortensen fra Lions Club Jyske Ås Sæby var sammen med sin kone på Østervrå Ældrecenter sidste mandag aften for at leverer klubbens gave til centret – et spritnye 42” fladskærm.

Vi kunne ikke stå for ansøgningen, fortæller Gunner Mortensen, og da vi har et rigtig fint samarbejde med Dronninglund Radio og TV, så kom det i stand, at vi kunne opfylde ønsket fra Østervrå Ældrecenter.

Det bliver rigtig dejligt, forsikre personalet, nu kan mange flere få glæde af at se tv, og de kan komme til at se de gamle danske film, som de holder meget af.

En mindre stue får det gamle fjernsyn. På den måde er der også plads til, at dem der gerne vil sidde lidt for sig selv eller måske bare vil se noget andet, får mulighed for det, slutter Snæja Nielsen.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fladskærmen er fra Lions Club Jyske Aas' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger