
Ny handelschef i Frederikshavn er bosiddende i Sæby
8. maj 2010 - kl. 13:38 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den netop udnævnte handelschef i Frederikshavn, Dan Kobberup, er et kendt ansigt i Sæby. Ikke kun fordi han er bosiddende her, men også p.g.a. sin tilknytningen til Frank´s i Sæby, hvor han er restaurantchef.
Valget faldt på Dan Kobberup ud af ikke mindre end 23 ansøgere, så det har bestemt været en vanskelig opgave, fortæller Ejvind Nielsen, formand for Frederik.
Det er et ønskejob, fortæller Dan Kobberup, der 1. august sætter sig i stolen som handelschef for Frederik.
Dan Kobberup har blandt andet en uddannelse som tjener og seviceøkonom med i baggagen udover de fire år hos Frank’s, som restaurantchef.
Derfor er valget også faldt på ham, han har alle de kvaliteter, vi har efterspurgt, fortæller Ejvind Nielsen.
Det er ikke nogen nem opgave, der venter Dan Kobberup. Et år med megen turbulens både i forbindelse med foreningens generalforsamling og den udskældte finanskrise, har skabt uro i Frederikshavn og skabt splid i foreningen.
Så en udadvendt og aktiv indsats skal forsøge at bringe både foreningen og butiksdøden tilbage på ret kurs, til gavn for alle i foreningen og for byen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny handelschef i Frederikshavn er bosiddende i Sæby ' til en bekendt