
Cykelløb Tour de Lyngså og Omegn
6. maj 2010 - kl. 7:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lyngså Boldklub afholder lørdag den 8. maj deres årlige cykelløb med start og slut v/Købmandsgårdens parkeringsplads.
Cykelløbet køres i en time fra kl. 1400 – 1500, på en strækning på 5,5 km – Østkystvejen, Nordostvej og Engvej. Her stiller medlemmer af klubben op og kører alt hvad de kan i den time løbet varer. Cykelrytterne har i forvejen været ude og skaffe sig sponsorer.
De 15 cykelryttere der stiller op til årets løb, har noget at leve op til da der sidste år blev indkørt 92.500 kr.
På pladsen v/Købmandsgården hvor der er start og slut, er der opstillet telt, hvor publikum kan nyde pølser stegt på grillen samt en fadøl under løbet.
Til aften holdes der fest i Værestedet hvor der serveres helstegt pattegris.
Lyngså Boldklub håber selvfølgelig at rigtig mange støtter op om arrangementet og kommer og hepper på cykeltytterne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Cykelløb Tour de Lyngså og Omegn' til en bekendt