Maleriudstilling på Sæby Bibliotek i maj og juni

Maleriudstilling på Sæby Bibliotek i maj og juni

4. maj 2010 - kl. 5:56 - af

I hele maj og juni måned udstiller kunstneren Jackie Siwens sine farverige malerier på væggene i udlånet på Sæby Bibliotek.

Jackie Siwens interesse for at male startede i 2004, hvor hun meldte sig til et kursus hos Henrik Swane på Malergården i Odsherred. Senere blev det til flere forskellige kurser, indtil hun følte at have greb om de forskellige malerteknikker.

I dag bruger hun de fleste teknikker indenfor maleri på lærred. Som det ses i de udstillede malerier, er hun glad for stærke farver. ”Vi må have lidt kulør på vores hverdage”, som Jackie udtrykker det.

Det er hen af vejen blevet til mange forskellige udstillinger og også salg af malerierne. ”Man behøver ikke at give en formue for et godt maleri, der kan bringe ejeren glæde og positiv energi”.

Efter 50 år på Sjælland fik Jackie Siwens hjemvé, og hun flyttede tilbage til sin fødeby Frederikshavn. Her åbnede hun sit eget Galleri Nordlys i Stenhøj, hvor man er velkommen til at kigge forbi og få en snak med kunstneren.

Jackie har tidligere forsøgt sig som forfatter, og udgav i 1998 en selvbiografisk bog med titlen: ”Købt og betalt”.

Jackie Siwens har endvidere etableret en Kunstnergruppe, der også hedder Nordlys. De er i dag 33 aktive medlemmer, som arbejder sammen med henblik på fællesudstillinger. Den første bliver på Sæby Bibliotek i juli/august måned, hvor kunstnergruppen Nordlys vil præsentere deres malerier.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Maleriudstilling på Sæby Bibliotek i maj og juni' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER