De har meget travlt hos IF Skjold Sæby

De har meget travlt hos IF Skjold Sæby

30. april 2010 - kl. 19:18 - af

Det summer af liv og hektisk aktivitet i og omkring anlægget ved Nordjyllands Hallen.
Startskuddet til IF Skjold Sæby’s 100 års jubilæum ligger lige om hjørnet. I morgen kl. 11 skydes det hele i gang ved receptionen i Skjolds klubhus, og herefter venter nogle hektiske uger med mange spændende aktiviteter.
Til alle der ligger vejen forbi receptionen i morgen udleveres gratis jubilæumsskrift, og der vil også være mulighed for at se en historisk udstiiling af billeder fra de mange år, der er gået.
Formand Asger Mortensen fortæller, at der ligeledes dukker en del kendte ansigter op til jubilæet for at lykønske klubben med de 100 år. En af dem er Jimmy Stjerne fra DBU.
Allerede i morgen efter receptionen bliver der noget at se på for alle sportsinteresserede.
Kl. 13.30 spiller håndbold All-Stars i Sæby Fritidcenter, og bagefter spilles der venskabskamp mellem Skjolds Grand Old Boys og Hvidovre, dette er kl. 14.30.
Herefter er der mulighed for en eftermiddagslur, inden jubilæumsfesten for de knap 400 gæster, der har købt billet, starter kl. 18. Også her bliver der nok at underholde sig med, dog vil formand Asger Mortensen ikke helt løft sløret for det hele, men fortæller at der er en del overraskelser i aftens løb.
Underholdningen leveres af de altid fantastisk spillende Øster Gasværk, og i pauserne er det DJ Finn P, der vender skiverne og holder dansegulvet fyldt.
Uden mad og drikke du’r helten ikke fortæller et gammelt ordsprog. Men fortvivl ej – slagter Klaus Kjærgaard har tændt op i grillen – så alle sultne sjæle kan nyde helstegt pattegris, inden dansegulvet skal indtages.
Allerede søndag morgen kl. 7 er der igen aktivitet på banerne hos IF Skjold Sæby. Ikke mindre end 4 container med materialer er ankommet til brug ved JBU’s 3 bold stævne, der officielt starter kl. 10 søndag. Stævnet er en microput turnering med fokus på leg og ligeværd, samt teknik og boldglæde. Kort sagt en turnering hvor resultater ikke er af væsentlig betydning. Stævnet varer frem til kl. 14.
Mandag kl. 18.30 spilles der igen på banerne, denne gang er det to klubber, der begge kan bryste sig af 100 års jubilæum. Det er et vaske ægte lokalbrag mellem IF Skjold Sæby og Hørby, som havde 100 år’s jubilæum sidste år. Uden tvivl en kamp i Grand Old Boys man ikke skal gå glip af.
Flere spændende aktiviteter i anledning af 100 år’s jubilæet er planlagt, og SaebyAvis.dk følger løbende jubilæet på tætteste hold.

En kommentar til “De har meget travlt hos IF Skjold Sæby” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “De har meget travlt hos IF Skjold Sæby”

  • James Kousholt

    Søndag er der stævne til kl. 16 i jysk 3 bold
    Så skulle man få lyst til at komme og se de små spille fodbold er man meget velkommen.
    Der kommer 137 hold og de skal alle spille 4 kamp så der bliver tryk på…

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'De har meget travlt hos IF Skjold Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER