Kender du de mange oplevelser i dit lokalområde?

Kender du de mange oplevelser i dit lokalområde?

24. april 2010 - kl. 0:07 - af

Turismens Dag:
Den 29. maj 2010 har du chancen for at gå på opdagelse i dit lokalområde, når de danske kommuner og turisterhvervet landet over arrangerer ”Oplev Danmark – turismens dag”.

Danskerne rejser gerne Danmark og udlandet tyndt på ferie, men det er nok de færreste, som kender de turismeoplevelser, deres eget lokalområde byder på. Og endnu færre er opmærksomme på den værdi, turismen skaber i lokalområdet i form af arbejdspladser mv.

Foreningen af danske Turistchefer har derfor taget initiativ til Oplev Danmark – en dag, hvor du mulighed for at være turist i dit eget lokalområde og dermed også blive klogere på, hvad Sæby byder på af turistoplevelser.

Hvad kan du opleve i Sæby?
I Sæby er der 4 arrangementer til Turismens Dag:

1. Kl. 11.00-12.00: Guidet bytur v. guide Joan Christensen. Mødested Sæby Kirke.
2. Kl. 11.30-13.00: Rundvisning i Nellemanns Have v. Birthe Andersen.
3. Kl. 14.00-16.00: Rav-finde-tur hos Ravsliber Frants Kristensen.
4. Kl. 10.00-12.00: Åbent hus på Sæby Turistbureau, hvor der bydes på en forfriskning og du kan møde Sæby Turistforenings bestyrelse og Turistchef.

Der kan læses mere om de forskellige begivenheder på www.visitsaeby.dk under Turismens Dag.

Hele to formål
Turismens Dag har to formål. For det første er det vigtigt at få fremhævet Danmark som et ferieland – også for danskere. For det andet er det en dag, hvor turismevirksomhederne inviterer borgerne indenfor og lader dem være turister i deres egen by og område. Det er en dag, hvor turismens aktører vil fortælle politikere og borgere om deres hverv, det store arbejde der gøres og ikke mindst hvilken betydning det har lokalt såvel som nationalt.

Hele Danmark deltager
Hele 61 kommuner deltager i Turismens Dag landet over den 29. maj 2010, og der vil blive budt på en vifte af forskelligartede oplevelser med lokalt særpræg.
Med Oplev Danmark vil vi gerne slå et slag for turismen og gennem en række lokale oplevelser gøre den danske befolkning til ambassadører for Danmark som ferieland.

Det er turistbureauerne, der står i spidsen for arrangementerne i tæt samarbejde med lokale virksomheder og organisationer med relation til turisme.

Sæby Turistbureau.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kender du de mange oplevelser i dit lokalområde?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger