Spørgsmål til kørelærer Jens Porsborg
21. april 2010 - kl. 0:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Spørg kørerlæren er et nyt tiltag på SaebyAvis.dk, så send os en mail på info@saebyavis.dk,med dit/dine spørgsmål.Så kan du indenfor enuge/14 dage se dit svar her på siden.
Vi håber på mange gode spørgsmål, og vil på baggrund af efterspørgslen fastsætte den/de dage du kan finde svarene, fra Jens Porsborg.
Det er tilladt at være anonym, bare redaktionen er den der stiller spørgsmålet bekendt.
Spørgsmål til Jens Porsborg:
Hej Jens
Jeg har et spørgsmål ang. handicapskilte til forruden i bilen. Hvis jeg har min veninde, der selv har handicapbil, med som passager i min bil, er det så lovligt at flytte hendes skilt over i min bil så vi kan benytte handicap p-pladserne?
Mvh Hanne
Svar:
Hej Hanne.
Reglerne for brug af de såkaldte handicapskilte også i færdselsloven kaldte parkeringskort er således, at kortet gerne må bruges i en bil, som den handicappede låner, lejer eller bare er passager i.
Så du må gerne og helt lovligt flytte kortet over i din bil og så benytte handicap p-pladserne.
Men selve kortet er personligt og må ikke overdrages andre og kun anvendes til befordring af indehaveren af kortet.
God tur og så må vi da ikke håbe, at andre ikke handicappede har nappet handicap p-pladsen.
Husk kortet skal være anbragt indenfor forruden med kortets forside klart synlig.
Kortet giver også ret til at parkere længere, hvor der er tidsbegrænsning.
Hilsen Jens
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spørgsmål til kørelærer Jens Porsborg' til en bekendt