Generalforsamling hos Sæby Pensionist- og Efterlønsklub
20. april 2010 - kl. 0:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag den 14. april var 110 medlemmer af Sæby Pensionist- og Efterlønsklub mødt op for at deltage i dette års generalforsamling og bankospil.
Vi havde en rigtig god generalforsamling, fortæller Hans Abildgaard og fortsætter: “Det var så slutningen på dette års vintersæson, men vi er allerede klar med vores forårsprogram”.
Lørdag den 24. april er der forårsfest, hvor Lasse og Keld vil spille op til dans, og der er allerede tilmeldt 132 til denne aften.
Onsdag den 16. juni er der udflugt til Jesperhus Blomsterpark, med ophold på Dronninglund Hotel på hjemturen, her skal vi spise aftensmad, inden turen går hjemover – der skal 4 busser afsted og alle pladser er udsolgt, slutter Hans Abildgaard.
SaebyAvis.dk ønsker Sæby Pensionist- og Efterlønsklub en god sommer
Referat fra generalforsamlingen kan ses her
Jørn Bach bød velkommen ,og foreslog Villy til dirigent, Villy gennemgik dagsordenen og kunne konstatere at den var lovlig indkalt, derefter gav han ordet til formanden.
Jørn Bach tog ordet og fortalte om alle de gode arrangementer vi havde haft i årets løb, og var imponeret over at vi har været i stand til at samle ca. 160 medlemmer til hver af vores arrangementer i løbet af året.
Han nævnte især nogle eftermiddage der havde været de helt store tilløbsstykker, og det var eftermiddagen med VOLLE KIRK, og ligeledes eftermiddagen med THYRA FRANK. Eftermiddagen hvor vi havde ”DE SVÆRE KÅL ”
Gav os alle noget at tænke over.
Derudover nævnte han vores tre fester Forår- Høst-og Julefest,der alle havde stor tilslutning.
Endvidere havde vi en god udflugt til Brunkulslejren i SØBY i tre Busser med afslutning på Dronninglund Hotel.
Vores tur ud i det blå ikke at forglemme, gik til en fin have i Hollensted, hvor vi drak medbragt kaffe, hvorefter turen gik til Voerså havn, hvor vi nød aftensmaden til tonerne af skøn Harmonikamusik.
FORMANDENS BERETNING BLEV GODKENDT.
Så blev det Kasserer Bent Boelskifte , der gennemgik regnskabet , der viste at foreningen havde en sund Økonomi.
Der var indtægter på Kr. 176.307.
Og udgifter på Kr 126.511
Et overskud på Kr. 49.796
Der var overført til Jubilæumskonto Kr 50.000
Herefter viste foreningens likvide formue pr. 31.12.09 kr. 41.208.
REGNSKABET BLEV GODKENDT.
Der var ikke indkommet forslag til dette møde
Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen bemyndiges til at fastsætte kontingent, pr 1 januar og få det godkent på den følgende generalforsamling.
Valg af formand.
Jørgen Bach blev genvalgt for en ny toårig periode.
Valg af to bestyrelsesmedlemmer.
Hanne Jensen og Nulle Jørgensen blev ligeledes genvalgt for en toårig periode
Valg af suppleanter
Margit og Bodil blev genvalgt for et år.
Valg af 1 revisor + suppleant ( bilagskontrollant)
Hans Hald blev genvalgt som revisor, og Verner Jensen til suppleant
Eventuelt.
Under eventuelt kunne formanden oplyse at der var 289 medlemmer ved årets start og ved årets afslutning var der 447 medlemmer.
I øvrigt kunne han oplyse at der nu er tilmeldt 215 til årets udflugt der går til JESPERHUS BLOMSTERPARK.
Dirigenten takkede for god ro og orden.
Derefter sluttede vi med vores dejlige SÆBYSANG.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Generalforsamling hos Sæby Pensionist- og Efterlønsklub' til en bekendt