Peter Viskinde er tilbage på havnen i Sæby
20. april 2010 - kl. 6:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Maleren og musikeren Peter Viskinde er tilbage i Sæby, hvor han giver koncert lørdag og udstiller malerier i samme bygning – Pakhuset på havnen.
Restaurant Frank´s i Sæby byder lørdag 24. april klokken 21.30 på et kært gensyn og genhør med cd-aktuelle Peter Viskinde Band. Bandet var også i Sæby for et år siden, og leverede et brag af en koncert.
Enkle og iørefaldende pop/rock-sange, der kan begå sig omkring ethvert lejrbål, er hvad Peter Viskinde Band har fyldt cd’en ”Good Times” med. Med den nye cd følger også en bonus-cd fyldt med perler fra den garvede rockdrengs store sangskat gennem tiderne.
– Vi spiller i Sæby sange fra den ny cd, men vi spiller naturligvis også en række af de gamle sange, som jeg skrev i en tid med andre bands, fortæller den tidligere guitarist i Big Fat Snake.
– Vi er rigtig gladefor at kunne byde dette band velkommen tilbage til Sæby, for de leverer altid en toppræstation med god musik og en fantastisk stemning, siger restauratør Frank O. Størup.
Inden koncerten serveres der fra klokken 18 velkomstdrink og en tre retters nordjysk menu – og med koncert er prisen beskedne 399 kroner.
Peter Viskinde Band på Frank´s i Sæby er en ny konstellation bestående af: Peter Viskinde, vokal og guitar, Steffen van Norde, bas, Niels Ole Thorning, klaver og keyboard, Jesper Berg, trommer og Anne Hjort, vokal.
Peter Viskinde maler også og udstiller i forbindelse med koncerten på Frank´s lørdag også malerier, som kan ses i ”En anderledes møbelbutik”, der netop er åbnet på samme etage som Restaurant Frank´s på havnen i Sæby.
Malerierne udstilles frem til 1. juni.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Peter Viskinde er tilbage på havnen i Sæby ' til en bekendt