Gevinsten var desværre alt for stor

Gevinsten var desværre alt for stor

18. april 2010 - kl. 17:19 - af

St. Rengøringsdag: Godt 1,5 ton affald på få timer

St. Rengøringsdag i Østervrå gav desværre deltagerne alt for meget i sækkene på deres tur rundt i byen.

Det kniber rigtig meget med at få anbragt det affald bilister eller borgere producerer, når de passerer gennem byen. Det kunne elever og lærere fra Torslev Skole, byens spejderkorps og flere borgere konstaterer, da de i løbet af St. Rengøringsdag i Østervrå igen fik samlet alt for store mængder affald, af næsten alt tænkelig og utænkelig art, og det på ganske få timer.

Torslev Skoles elever fra 0. – 8. klasse havde igen i år afsat et par timer for at bidrage til at gøre byens gader pænere. 4. klasserne var dog forhindret, de var i Hørby til det årlige musikstævne. Eleverne gik sammen med deres venskabsklasser, så store og små kunne hjælpe hinanden, det hele koordineret og tilrettelagt af elevrådet i samarbejde med skolens ledelse. Eleverne gjorde en rigtig flot indsats, og der var nok at komme efter. 128 sække rummede i alt godt 700 kg affald, dertil kom ca. 30 dåser.

Mandag aften stod Østervrå Borgerforening samt byens spejderkorps fra KFUM og baptisterne klar sammen med en del voksne fra byen – i alt 55 personer gik igen løs på især byens indfaldsveje. Vejret var perfekt og deltagerne tændte på opgaven. Deres indsats på kun et par timer på siges at være flot, lidt over 800 kg. lykkedes det at bjerge rundt omkring – desværre.

Belønningen efter den flotte indsats var dejlige varme pølser og brød, dertil øl eller vand, som Østervrå Handel- og Erhvervsforening stod for.
ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gevinsten var desværre alt for stor' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger