Fra Rødspætte Cup til højest rangerende klub i Nordjylland

Fra Rødspætte Cup til højest rangerende klub i Nordjylland

15. april 2010 - kl. 0:53 - af

Rasmus Jensen fra Sæby HK fortæller:
“Vi er kommet godt over Rødspætte Cup, og vi sidder tilbage med en følelse af at det var en rigtig god påske med masser af succes, tilfredshed fra de deltagende klubber og vi kommer formentligt ud med et overskud som er lidt større end sidste år. Sportsligt havde vi et par hold i kvartfinaler og et enkelt i en semifinale.

Selvom sæsonen er mere eller mindre færdig er der stadig et par uger med mange aktiviteter i sigte. På søndag spiller vores 2. division den første af 2 meget vigtige kampe om at blive i 2. division. Egentlig var holdet sikret nedrykning, men da Fox Team Nord har trukket sig fra 1. division har vi fået muligheden for at kvalificere os til at blive i 2. division, hvilket betyde en hel del på sponsor og spiller siden, da vi så sammen med Strandby/Elling vil være de højest rangerede klubber i Vendsyssel. En fyldt bus med spillere, heppende ungdomsspillere og forældre til spillerne drager på søndag kl. 13 afsted til Farsø for forhåbentligt at vende tilbage med 2 point.

Returkampen som spilles på hjemmebane d. 27/4 kl. 20.00 i Sæby Fritidscenter betyder selvfølgelig lige så meget, og der håber vi at så mange som overhovedet muligt vil komme i hallen og heppe på vores piger!!

Generalforsamling
Onsdag d. 21/4 kl. 19.30 i Sæby Fritidscenters cafeteria afholdes der generalforsamling, hvor alle spillere, forældre, trænere og andre interesserede er inviteret til aften i klubbens tegn. Der skal vælges et par nye medlemmer til bestyrelsen og forhåbentligt rejses en positiv debat om klubbens virke og udvikling.

Afslutningsfest
Dagen efter, altså d. 22/4, afholder ungdomsafdelingen afslutningsfest, hvor alle ungdomsspillere fra 5-15år deltager med deres forældre og søskende til et brag af en afslutningsfest. Ca. 250 personer i alt. Fællesspisning, overrækkelse af Sæby HK-medaljer til alle spillere, kåring af årets spillere og årets trænere og m.m. løber af stabelen fra kl. 17-21 i Sæby Fritidscenter. Normalt spiser vi i cafeteriet, men nu er vi blevet så mange at vi rykker ned i hallen – og det er mega positivt selvom det giver lidt mere arbejde”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra Rødspætte Cup til højest rangerende klub i Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger