Sæby Golfklub åbner for spil på 18 huller fredag
14. april 2010 - kl. 14:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter en ekstraordinær lang vinterpause, kan alle med golf i blodet ånde lettet op.
Greenkeeper Jens Bjerregaard oplyser, at man nu har repareret de vinterskader, der har været rundt om på banen, og sammenholdt med sol, tørvejr og positive temperaturer kan man melde alt klar fra førstkommende fredag. Tidligere har der på banen været begrænset adgang, ligesom der har været krav om bære bags, disse begrænsninger bortfalder fra fredag, og alle de mange utålmodige kan få sig et rigtig slag golf.
Dog får golf bilerne lov at holde i garage en 14 dags tid endnu, slutter Jens Bjerregaard, som glæder sig til den rigtige sæsonstart.
Sæby Golfklub afholder 25. april et arrangement med temaet ”Golfens Dag”. Her bliver der rig lejlighed til at stifte bekendtskab med golfsporten, og samtidig få et indblik i hvad det vil sige at passe og pleje golfbanens grønne tæppe.
SaebyAvis.dk har mere om dette arrangementet i de kommende dage.
En kommentar til “Sæby Golfklub åbner for spil på 18 huller fredag” under annoncerne.
Jeg ved mange golftomler trilles
og det eneste spøgsmål, der stilles
af golfentusiaster
(der føler det haster)
er dette: ”Hvornår kan der spilles?”
derfor er der sikkert mange der bliver glade den 25.