Rekordindsamling hos Kræftens Bekæmpelse

12. april 2010 - kl. 13:26 - af

Kræftens Bekæmpelse har slået alle rekorder for landsindsamlinger. Søndag fik 29.200 indsamlere i alt 34 millioner kroner i indsamlingsbøtten. – Jeg er enormt glad for den kæmpe folkelige opbakning til Kræftens Bekæmpelse. Jeg kan ikke takke nok for indsatsen til de næsten 33.000 frivillige, som har skabt resultatet, siger foreningens direktør, Arne Rolighed.

– Danskerne har i dag sagt til os, at vi går den rette vej, når vi utrætteligt taler kræftpatienternes sag. Det varmer at konstatere, at der er så stor solidaritet i befolkningen, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Arne Rolighed.

Den hidtidige rekord for husstandsindsamlinger i Danmark blev sat sidste år, da Kræftens Bekæmpelse samlede 31,5 millioner ind på en dag. I år blev rekorden forøget med 2,5 millioner til 34 millioner kroner.

3.000 frivillige har organiseret
Omkring 3.000 frivillige har organiseret 650 indsamlingssteder fordelt ud over hele landet. 29.200 frivillige har brugt formiddagen på at ringe på dørklokker med indsamlingsbøtten i hånden.

– Det store antal frivillige viser, at Kræftens Bekæmpelse har en enorm forankring i befolkningen. Sammen med vores flere end 450.000 medlemmer giver sådan en dag et fantastisk rygstød til at fortsætte kampen for kræftpatienterne, siger Arne Rolighed.

25 landsindsamlinger med i alt halv milliard kroner
Indsamlingen i år er den 25. i rækken af landsindsamlinger for Kræftens Bekæmpelse. Med årets resultat har danskerne gennem de seneste 25 år samlet lagt en halv milliard kroner i de hvide bøtter med foreningens røde sløjfelogo på.

Pengene fra dagens landsindsamling vil blive brugt til Kræftens Bekæmpelses tre hovedformål, som er forskning, forebyggelse og patientstøtte.

I Sæby blev der i år indsamlet 127.000 kr af de 140 indsamlere, mod 121.000 kr sidste år, rigtigt flot!

Se hele resultatet for nordjylland her

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rekordindsamling hos Kræftens Bekæmpelse ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER